Foto: Privatfoto/DR

Efter ni år som vejrvært på TV 2: Thomas Mørk får nyt job

Den kendte vejrvært Thomas Mørk står nu over for nye udfordringer efter mange års tro tjeneste hos TV 2.

I næsten ti år har Thomas Mørk været at se på skærmen som vejrvært hos TV2. Nu afslører han det store jobskifte, skriver DR i en pressemeddelelse.

Fremover bliver det nødvendigt at skifte kanal over til DR for at se det genkendelige ansigt.

Fra 1. oktober starter Thomas Mørk nemlig som vejrvært hos konkurrenten DR.

Thomas Kaa Mørk afløser pr. 1. oktober 2022 Søren Jacobsen som vært på DR Vejret. Foto: Privatfoto/DR

Geografien har stor betydning

Det sker efter, at vejrvært Søren Jacobsen har meddelt, at han stopper sin på DR Vejret efter hele 22 år.

En af grundende til, at Søren Jacobsen er stopper hos DR Vejret, skyldes programmets placering i Aarhus.

Ifølge Ekstra Bladet har Søren Jacobsen tidligere sagt til BILLED-BLADET, at hans tid i Aarhus hele tiden har været begrænset til mellem to og fem år. Han blev hængende i det jyske i fire og et halvt år, og nu var det tid til at stoppe.

Men for Thomas Mørk er det en fornuftig placering for ham og familien. Han og konen er nemlig begge to jyder, og skal nu sammen med datteren, Marie, flytte fra Nordsjælland og til Aarhus-området.

Thomas Mørk glæder sig meget til jobskiftet.

– ‘Vores Vejr’ på DR1 er i mine øjne den perfekte platform, hvor man som vært kan være både faglig og oplysende for seerne samtidig med, at man leverer en brugbar og pålidelig vejrudsigt. Jeg glæder mig utrolig meget til at være med til at bringe DR Vejret endnu tættere på den enkelte danskers behov i hverdagen, siger han i pressemeddelelsen.

Nu ønsker vi Thomas tillykke med jobskiftet i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.