Efter smitterekord: Statsministeriet indkalder til pressemøde

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen inden socialdemokratiets gruppemøde på Christiansborg. Hun forklarer, hvorfor hun var nødt til at vente til efter kommunalvalget med at oplyse offentligheden om, hvorvidt slettede sms'er kunne genskabes i forbindelse med minksagen.

Statsministeriet indkalder til pressemøde i dag onsdag kl 18:00.

Antallet af corona-smittede sætter rekord. Det seneste døgn har 5120 fået et positiv svar på deres corona-prøve. Det er det højeste antal på et døgn under epidemien. Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Efter tallet af corona-smittede har slået ny rekord og er blevet offentliggjort har statsministeriet indkaldt til pressemøde. Det fremgår af deres Twitter-profil.

Det kommer til at foregå klokken 18:00 i Spejlsalen i Statsministeriet.

– På pressemødet vil regeringen orientere om en styrkelse af vaccinationsindsatsen samt appellere til, at endnu flere tager imod tilbuddet om revaccination. Herudover vil myndighederne redegøre for seneste status på den nye variant Omikron, skriver Statsministeriet på Twitter.

De har i skrivende stund ikke offentliggjort, hvem der skal deltage i pressemødet.

Hvad tror du, der kommer til at ske på pressemødet?

Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarspor på Facebook.

Exit mobile version