Efterladte hundehvalpe stod til aflivning: Nu er det nyt fra politiet

Sydøstjyllands Politi efterlyste i sidste uge ejeren af to hundehvalpe, og de stod til aflivning, hvis ikke ejeren blev fundet – nu er der nyt i sagen.

Det så ganske sort ud for to hundehvalpe, der sidste uge blev fundet i Grindsted, for de var kommet i Sydøstjyllands Politis varetægt, og deres ejer var savnet.

Der var tale om et par hvalpe af Shar Per-blanding, der var mellem fire og fem måneder gamle. Det var begge hanhunde, og den ene havde et såkaldt kirsebærøje.

Hvalpene var hverken chippet eller havde halsbånd på, da de blev fundet ved, at de løb ind i en hestefold ved Grindsted, hvor de ville lege med hestene, hvor de var sammen med en tredje hund.

Sydøstjyllands Politi meldte ud, at de ville blive udleveret, hvis nogen kunne fremvise dokumentation for ejerskabet.

Shar
Den ene hundehvalp. Foto: Sydøstjyllands Politi

Hunde videregivet

Der blev sat en tre dages frist for, at ejeren kunne melde sig, ellers ville hundene blive aflivet eller på anden måde afhændet.

I forbindelse med efterlysningen oplyste politiet, at det ikke ville være muligt at adoptere hvalpene, men at man var åben for henvendelser fra personer, der kendte til de efterladte hvalpe.

Nu er der nyt i sagen, for Sydøstjyllands Politi kan nu melde ud, hvad der er blevet hundenes skæbne.

– I den konkrete sag rettede ejeren ikke henvendelse indenfor fristen, og derfor blev hundene videregivet til et dyreinternat. Vi oplyser efter aftale aldrig hvilket dyreinternat, der er tale om, lyder det fra kommunikationskonsulent Thomas Nedergaard Rasmussen til Newsner Danmark.

Hunde aflives ikke

Det er Jayne Johnsen, der er næstformand i Hundens Tarv, der har taget sig af hvalpene – også Dyreværnet meldte sig på banen, men det altså denne forening, der nu tager sig af hundene.

Hun har før fundet nye hjem til hunde, der var op til ti år gamle, og der er kommet både servicehunde og konkurrencehunde ud af de hunde, de har fået indleveret.

– Der er absolut ingen sunde og raske hunde, der bliver aflivet i Danmark. Hvis de er meget syge, aggressive, eller der er tale om ulovlig indblanding, så kan det forekomme men eller ikke, siger hun til Ugeavisen Billund-Grindsted.

Hund opereres

I foreningen har de stor succesrate med at finde nye hjem, og de tager sig gerne den tid, der er brug for, og hun fortæller, at den ene hvalp nok hurtigt bliver afsat, mens den anden skal opereres i øjet først.

Hundehvalpene blev således afhentet i tirsdags og fik et midlertidigt sammen med Jayne Johnsens egne tre hunde.

Vi håber på det bedste for hundehvalpene!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version