På en helt almindelig dag for et år siden, var 27-årige Ellie Farnfield fra England ude for noget meget mærkeligt – og i virkeligheden meget godt!
Men det begyndte skidt. Hun rejste alene med toget i London, da hun pludselig fik et epileptisk anfald og faldt sammen på gulvet. Da Ellie vågnede, befandt hun sig på et sygehus.
Ved siden af hende lå et håndskrevet brev fra en fremmed.
Ellie blev chokeret over det, hun læste på papiret ved siden af hende. Det var skrevet af en mand, som hed Tom, og hun havde ingen anelse om, hvem han var.
Her er, hvad der stod:
Eleanor,
Håber, at du får det bedre, når du læser dette. Du havde et anfald på toget, og jeg hjalp dig. Du slog ikke dit hoved, men jeg kan have skadet dit ben, da jeg trådte på det, inden jeg så, du lå der på gulvet. Undskyld!
Jeg er også ked af, at jeg ikke kan blive hos dig nu, men her har du en kaffe til at kvikke dig op senere og 10 dollars, så du kan tage en taxa hjem. Undskyld, jeg ikke har flere penge, men jeg håber, du kan nøjes.
Jeg har kontaktet mennesker på din telefon og medicinsk hjælp er på vej, og du er nu med togpersonalet. Håber, at alt går godt, og at du bliver hurtigt frisk.
Venlig hilsen
Tom
Ellie blev så rørt af den fremmedes fine gerning, så hun besluttede sig for at prøve at finde ham. Hun lagde et billede af brevet med tilhørende efterlysning på Facebook. Der gik ikke længe, inden tusindvis af mennesker havde læst hans brev – ligesom du nu også har gjort det.
– Alle synes, at Tom er den bedste. Der har været mange spekulationer om, hvem han er, hvad han laver og hvordan han ser ud – og mine veninder vil have have ham som deres fremtidige kæreste, sagde Ellie til Daily Mail efter hændelsen.
En talsmand fra Southern, som er virksomheden bag togene i området, synes også, at Tom er en rigtig hverdagshelt.
– Det, som denne mystiske mand gjorde, viser, hvor hjælpsomme og godhjertede mange af vores passagerer er.
Men hvordan gik det? Fandt Ellie sin tog-helt?
Nej, ikke endnu.
Der er nu gået et år siden hændelsen, og historien og efterlysningen spredes stadig på nettets sociale medier. Den seneste uge er historien om Tom blevet trykt i flere medier igen. Men ingen rapporterer om, at Tom er blevet fundet. Måske vil han være anonym, eller også har han ganske enkelt misset al opmærksomheden, som hans brev har fået i medierne.
Jeg hjælper gerne med at dele denne nyhed igen, så Tom måske ser det. Han fortjener en pris for sin gode gerning!