
Techmilliardæren Elon Musk må se skuffende til på sidelinjen, mens antallet af solgte Tesla biler i Danmark ryger længere og længere ned.
De fleste danskere har meget fokus på affaldssortering, genbrug og ikke mindst hvilket slags mad, der bliver indtaget. Det hele skal helst gerne være så grønt som muligt.
Det gælder også trafikken, hvor det efterhånden ikke er helt ualmindeligt at finde en elbil, når man kigger i danskernes garage eller i bybilledet.
Men når danskerne skal vælge en elbil, er der flere og flere der fravælger et bestemt mærke. Mange vil nemlig gerne tage en stor bue rundt om techmilliardæren Elon Musks, Tesla.
Helt konkret er salget af nye Tesla-biler, ifølge tal fra Mobility Danmark, blevet mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024. Det skriver TV 2.
Flere konkurrenter kommet på banen
I de første tre måneder af året blev der indregistreret 1.549 nye Tesla-biler i Danmark, sammenlignet med 3.556 sidste år. Det svarer til et fald på over 56 procent.
Teslas nedgang bunder først og fremmest ud i, at de ikke de eneste på markedet længere. Konkurrencen på elbilmarkedet i Danmark er blevet intensiv de seneste år, efter flere mærker er kommet på banen med både økonomiske og luksuriøse elbiler.
Men det er ikke den eneste årsag. For Elon Musks politiske tilknytning til Donald Trump har haft stor betydning for hans forretning, der ikke altid har været positiv.
Forretningsmanden er mest kendt som grundlægger af SpaceX, Tesla, og medstifter af PayPal, Neuralink og The Boring Company.
Musk er en pioner indenfor elektriske biler, rumfart og bæredygtig energi. Derudover er han far til ti børn, og han har været gift tre gange tidligere.
Hvad tænker du om det? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.