TV-søfarer Emil Midé Erichsen måtte afbryde sin jordomsejling, da han blev ramt af en alvorlig omgang bihulebetændelse, og nu deler han nyt om sin sygdom.
Det var ikke lige efter planen, da søfarer Emil Midé Erichsen for nogle uger siden måtte afbryde hans og familiens jordomsejling.
Årsagen var, at han bøvler med en strid omgang bihulebetændelse, der sendte ham til tælling og som desværre ikke kunne behandles ordentligt i St. Lucia.
Det til trods for, at Emil Midé Erichsen både fik antibiotika og en gennemskylning af bihulerne, mens han var i udlandet.
– Mine muligheden for at blive behandlet i Caribien slap op, og i samråd med en bihuleekspert og vores forsikring, er det bleve besluttet, at jeg skal opereres herhjemme, skrev søfareren dengang på sin Instagram.
Operation er vellykket
Desværre er Emil Midé Erichsen stadig ikke helt fri for sin sygdom, deler han nu med sine mange følgere på Instagram.
– Operationen er gået godt, men det trækker alligevel ud med at få bugt med den sidste rest af sygdom. Men jeg er i gode hænder, og det går den rigtige vej, så der går forhåbentligt ikke så længe, før vi kan bytte akvariet ud med det virkelige koralrev, skriver Emil Midé Erichsen.
LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen indlagt: Deler billede fra hospitalssengen
LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen og hustruens store drøm: Vil være sammen med børnene hele tiden
Se opslaget herunder eller klik her.
Her hentyder han naturligvis til det stemningsfyldte billede, han har delt af sin hustru, der er sammen med ægteparrets to sønner foran et akvarie på Den blå planet.
Sygdom smittede
For sygdommen har altså tvunget dem hjem til et noget koldere Danmark, hvor Emil også som noget af det første købte sig en durumrulle på Vesterbro og fik en øl i solen.
Desværre havde Emil Midé Erichsens sygdom også smittet personale, så den påvirkede alle ombord, mens det stod på.
Se billedet herunder eller klik her.
Emil Midé Erichsen er kendt fra TV 2-programmerne ‘Kurs mod fjerne kyster’ og ‘Kurs mod danske kyster’, der har fulgt ham og familien på eventyrrige sejladser.
Parret mødtes
Det har især sammen med bror Theis Midé Erichsen, at Emil Midé Erichsen har sejlet overalt i verden, sejlet konkurrencer og holdt foredrag om de eventyr, som de har været ude på.
Emil Midé Erichsen har nu været sammen med sin hustru Louise, siden de afsluttede deres første jordomsejling for otte år siden.
De to har faktisk kendt hinanden siden gymnasiet, men det var først efter jordomsejlingen, at det for alvor slog gnister imellem dem, og nu har de været gift i to år.
Vi håber, at Emil Midé Erichsen snart bliver rask igen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!