En god dag for hundeejere: Nu må din hund løbe frit på stranden

Yellow Labrador retriever trying up keep

Fra i dag kan din hund løbe helt frit omkring på de danske strande og nyde både sand og vand uden at skulle i snor. Der er dog undtagelser for reglen.

Fra dags dato – den 1. oktober – må menneskets bedste ven igen bevæge sig frit omkring på de danske strande uden snor – i hvert fald i vinterhalvåret mellem oktober og marts.

Naturstyrelsens retningslinjer foreskriver dog, at en hund som udgangspunkt skal være i snor af hensyn til andre arter.

Foto: Shutterstock

– Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse og skriver videre:

– Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan også skræmme andre strandgæster, fortsætter han.

Derudover er det også vigtigt at man som hundeejer er opmærksom på, at reglerne for løse hunde varierer fra strand til strand, og at man derfor skal holde sig orienteret om lokal skiltning.

Når måneden igen hedder april, skal din hund igen holdes i snor på stranden til og med september.

Ser du frem til ture på stranden med din hund? 

Del gerne dine tanker om dette med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version