Eriksen sender hilsen og billede fra Riget: ‘Det betyder meget for mig’

For første gang siden han kollapsede på banen i lørdags giver Christian Eriksen nu en status på sit helbred.

Fra en hospitalsseng på Rigshospitalet deler Christian Eriksen i dag et billede med en ‘thumbs up’ til sine mange følgere på Facebook og Instagram.

Det er første gang, vi hører fra ham selv direkte siden hans dramatiske kollaps under lørdagens landskamp mellem Danmark og Finland.

Han har siden sit hjertestop lørdag aften været indlagt på Rigshospitalet.

– Hej alle sammen. Mange tak for jeres søde og fantastiske hilsner og beskeder fra hele verden. Det betyder meget for mig og min familie, skriver han i opslaget, som kan ses nedenfor.

– Jeg har det godt – situationen taget i betragtning. Jeg har stadig nogle undersøgelser, jeg skal igennem på hospitalet. Men jeg har det okay, fortsætter han.

– Nu vil jeg heppe på drengene på det danske hold i de næste kampe.

Foto: Marco Iacobucci/PA Images/Ritzau Scanpix

Det er dejligt at se og høre fra dig, Christian!

Vi sender mange gode tanker din vej!

Send Christian et ønske om god bedring i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!