Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Esben Dalgaard er uhelbredelig syg med kræft: ‘Mentalt er det udfordrende’

Esben Dalgaard fik for første gange den frygtede kræftdiagnose tilbage i 2012. I 2018 kunne han dele de glædelige nyheder om, at han nu var raskmeldt.

Men for godt en uge siden fortalte den 45-årige skuespiller, Esben Dalgaard, at hans modermærkekræft er vendt tilbage.

De dårlige nyheder stoppede dog ikke der. Kræften er ikke kun vendt tilbage, men har også spredt sig til store dele af hans krop.

– For en måned siden opdagede jeg desværre en hævet lymfekirtel og fik konstateret, at modermærkekræften var vendt tilbage, siger han i en kampagnefilm til Kræftens Bekæmpelse.

Det betyder, at den folekære skuespiller er uhelbredelig syg med kræft.

Vil gøre en forskel

Esben Dalgaard har brugt sin diagnose til at gøre en forskel. Han har blandt andet været med til at lave kampagner med Kræftens Bekæmpelse og har samtidig også brugt sin egne sociale medier til at sprede et vigtigt budskab.

– Flest kvinder får konstateret modermærkekræft. Mens flest mænd dør af det! Så er du i tvivl? Få det tjekket!! I mit tilfælde er det modermærkekræft der har spredt sig, siger han i en video, som har har delt på sin egen Instagram-side til sin godt 25.000 følgere.

Du kan se den fulde video herunder:

‘Mentalt er det udfordrende’

Dalgaard er nu gået i gang med sin behandling for sygdommen, og han er ved godt mod.

– Jeg har det godt. Fysisk har jeg det godt. Mentalt er det udfordrende, jeg går stadig og venter på nogle afgørende svar om, hvordan jeg tager imod behandlingen, men jeg arbejder og har det godt, fortæller han til Ekstra Bladet.

Esben Dalgaard er blandt andet kendt fra populære serier såsom ‘Hånd i hånd’ og ‘Livvagterne’. I 2018 deltog han også i danseprogrammet ‘Vild med dans’.

Privat er han gift og har to børn.

Vores varmeste tanker går til Esben og alle andre, der lige nu kæmper mod den forfærdelige sygdom.

Hjælp os gerne med at ønske ham god bedring i kommentarfeltet på Facebook.