Shutterstock

Får stor opbakning: Vil forbyde sociale medier for alle under 18 år

Et dansk borgerforslag om at forbyde flere sociale medier har fået over 50.000 underskrifter.

Der er garanteret en hel del forældre derude, der mener, at deres børn har snuden for meget nede i mobiltelefonen.

Det er hertil bestemt ikke unormalt, at det er de sociale medier, der får skylden, da de er med til at skabe bekymringer hos forældrene.

En forælder er gået skridtet videre og har oprettet et borgerforslag i Danmark, der nu har fået over 50.000 underskrifter.

Med det ønsker han at forbyde sociale medier som TikTok, Instagram og Snapchat for alle under 18 år i håbet om, at de kan få en mere tryg barndom, skriver TV 2.

De kom skyllende over hele verden som en bølge.

De sociale medier gjorde hurtigt deres indtog, og selvom de har været til stor glæde for mange, så har de også været skyld i bekymringer for mange forældre.

Men nu kan der altså være nye tider på vej.

I Australien er man gået skridtet videre og i næste uge vil der være afstemning i senatet om at gøre de sociale medier TikTok, Instagram og Snapchat ulovlige for folk under 16 år, skriver TV 2.

Hvis det går igennem, vil alle under 16 få deres profiler slettet.

Læge vil forbyde sociale medier i Danmark

Også i Danmark kan det blive en realitet.

Her har lægen Imran Rashid oprettet et borgerforslag, der skal forbyde de sociale medier for alle under 18 år, og han glæder sig over, at over 50.000 allerede har skrevet under.

– Det tyder på, at jeg ikke er den eneste bekymrede forælder og fagperson, der gerne vil have, at vi skal støtte vores børn og unge i at få en tryg og god barndom, udtaler han til TV 2.

Ifølge mediet fortæller han, at han ønsker, at de sociale medier forbydes på samme måde som tobak, alkohol og hasardspil.

TV 2 skriver, at Danmark tidligere har forsøgt at lave strammere regler, men at Europa-Kommissionen har afvist dette.

Afslutningsvis udtaler Imran, at vi i Danmark bliver nødt til at gøre noget drastisk for at ændre situationen.

TV 2 henviser herefter til en rapport fra Børnenes Vilkår, hvoraf det fremgår, at halvdelen af alle tiårige børn har en profil på et socialt mediet, samt at størstedelen har det fra 13-års alderen.

Ifølge rapporten er det “at være på mobilen” deres foretrukne hverdagsaktivitet.

Aldersgrænsen er i øjeblikket 13.

Hvad tænker du om borgerforslaget? Skal sociale medier forbydes for alle under 18 år i Danmark? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.