Falsk bedemand snød enker for millioner af kroner

Six peoply are carrying a coffin on to a cemetery

I en række telefonopkald til uskyldige kvinder, som netop havde mistet deres ægtemænd, lykkedes det en 25-årig mand at lokke store beløb ud af dem.

En lang række ældre kvinder, der netop var blevet enker, blev franarret store beløb af en mand, der udgav sig for at være bedemand eller fra Skifteretten.

Det skriver TV 2.

I alt 56 ofre blev bedraget for lidt over 2,2 millioner kroner, da manden ringede til dem i løbet af 2020 og fik dem til at give ham deres koder eller direkte at overføre penge til ham.

Torsdag blev den 25-årige idømt en tillægsstraf på seks måneder – en straf, der bliver lagt oveni en straf på tre års fængsel, som han fik sidste år for lignende svindel.

Samlet har manden svindlet for 4,6 millioner kroner.

OBS! Dette er et genrefoto.
Foto: Shutterstock

Ifølge TV 2 erkendte den 25-årige mand sig skyldig i retssalen, hvor han forklarede, at han i første omgang bedrog otte ofre ved at få dem til at oplyse koder, så han kunne logge ind på deres netbank.

48 andre enker blev lokket til at betale fiktive regninger, efter at han havde fundet oplysninger om dem via dødsannoncer og De Gule Sider. Yderligere 190 blev forsøgt svindlet.

‘Jeg skal have lidt stabilitet i mit liv’

– Det var nogle drengestreger, der udviklede sig til alvorlig økonomisk kriminalitet, sagde den 25-årige i retten, ifølge TV 2.

Han forklarede, at han udførte sin svindel fra Tyrkiet, hvor han var rejst til for at komme væk fra personlige og økonomiske problemer i Danmark.

– Jeg skal have lidt stabilitet i mit liv. Nu har jeg også en kæmpe gæld, som jeg skal begynde at afvikle, sagde han.

Den 25-årige har accepteret dommen.

Hvem finder dog på sådan noget?

Vi ønsker de stakkels kvinder, der er blevet narret, alt det bedste!

Exit mobile version