Arkivbillede: Shutterstock

Fantastisk nyhed: Dansk hotel giver varme dyner og puder til hjemløse

Et hotel i Aarhus har valgt at donere 1200 dyner og puder til Blå Kors, som blandt andet vil bruge dem på et nyt botilbud for hjemløse.

– Der er en stolthed i at vide, at vi som arbejdsplads kan give noget videre til andre i stedet for bare at smide det væk, siger Anne Henriksen, der er hotelchef på Hotel Helnan Marselis.

På Hotel Helnan Marselis i Aarhus skal de have udskiftet hele deres sortiment af dyner og puder, men i stedet for bare at smide dem ud, har de valgt, at tingene skal komme andre mennesker til gode.

Derfor har de besluttet sig for at donere dynerne og puderne til Blå Kors.

– Dynerne fejler ikke noget, så det vil være spild af gode dyner og puder og spild af ressourcer bare at smide dem ud, og så vil vi gerne støtte en god sag, fortæller Anne Henriksen, der er hotelchef på Hotel Helnan Marselis, i en pressemeddelelse.

Går til gode formål

Hotellet har skænket 800 puder og 4000 dyner, og udover der bliver taget hensyn til miljøet ved at give dem videre, så vil de blive brugt til tre gode formål.

Det drejer sig om henholdsvis et nyt hjemløsetilbud i Aarhus, der åbner i marts 2020, og så vil de blive solgt i genbrugsbutikker i Aarhus og Horsens.

Derudover oplyses det i pressemeddelelsen, at en mindre mængde vil blive delt ud til værdigt trængende i Aarhus.

– Det betyder meget for vores personale at vide, at de ting, som vi har gået og passet godt på, og som har glædet mange gæster, er noget, vi kan give videre til andre. Der er en stolthed i at vide, at vi som arbejdsplads kan give noget videre til andre i stedet for bare at smide det væk, siger Anne Henriksen, der er hotelchef på Hotel Helnan Marselis.

Hos Blå Kors sætter man stor pris på donationen.

– I Blå Kors hjælper vi mange mennesker, både børn, unge og voksne, som har det rigtig svært. Og hver gang vi får en donation, som det her, så er det med til at gøre en forskel. Overskuddet fra vores genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark, siger Anders Christensen, der er chef for Blå Kors Genbrug, og tilføjer:

– Lige i det her tilfælde er det jo så en ekstra bonus, at vi også kan bruge nogle af dynerne på vores nye botilbud for hjemløse i Aarhus.

Hvor er det dejligt at se, at folk stadig tænker på samfundets svageste. Del hvis du ville ønske, at der var flere som gjorde gode gerninger som denne.