Sidste sommer døde en far og hans 2-årige datter i en bilulykke. Først blev det efterforsket som et uheld – indtil politiet fandt et brev på farens computer.
“Jeg er så utrolig stolt over at være din mor. Jeg savner dig så meget,« skrev moren på Facebook ifølge Daily Mirror.
Det var på fars dag sidste år, at Ashley Henry kørte sin bil frontalt ind i en modkørende lastbil på A153-motorvejen i Lincolnshire, Storbritannien. Han havde sin 2-årige datter Oria med i bilen. Begge omkom.
Det hele lignede en tragisk ulykke.
Men efter retsmedicineren havde undersøgt det hele nærmere, opdagede han, at pigen formentlig allerede var død inden farens bil forulykkede. Meget peger på det, men samtidig er det umuligt at vide præcis, hvornår og hvorfor hun døde.
Daily Mirror skriver, at politiet åbnede mordefterforskning. Derudover begyndte de også at mistænke, at faren havde taget sit eget liv.
Havde angst efter skilsmissen
Ashley og hans ekskone Rachael Leader var gået fra hinanden, og han havde samværsret med datteren Oria i visse weekender. Han og den 2-årige datter havde tilbragt weekenden sammen i Skegness, Lincolnshire, men det var på vej hjem, at ulykken skete.
Ashley havde ikke taget skilsmissen godt, og han havde tidligere været deprimeret og haft angstanfald.
Da politiet fandt hans computer, indså de, at han slet ikke var død i en ulykke. Sandheden var, at han bevidst kørte ind i lastbilen. Han havde skrevet en besked på sin computer, hvor han tydeligt forklarede, hvordan han ville udføre sin frygtelige plan.
Mor Rachael skrev denne dejlige hyldest til sin datter kort efter hun døde:
“Til min elskede datter, Oria. Jeg elsker dig så meget. Jeg er så ked af, at dit dyrebare liv blev taget fra dig. Du gav mig så meget lys, skat, så meget kærlighed og så meget lykke. Jeg vil huske hvert øjeblik, vi havde sammen. Du havde det smukkeste smil og det skønneste krøllede hår. Du rørte mange hjerter, Oria, og jeg er så utrolig stolt over at være din mor. Jeg savner dig så meget”, skriver hun på Facebook.
“Jeg var inviteret med på turen”
Ifølge OK! Magazine har Rachael tidligere udtalt sig om sin eksmands frygtelige udåd, der endte med at koste datteren livet.
”Jeg kan ikke forstå, hvordan man uden tøven kan tage sit barns liv. Og at have planlagt det i uger. Det er psykotisk. Jeg var inviteret med på den tur, men jeg takkede nej, fordi jeg havde andre planer. Tænk, hvis jeg havde sagt ja, så ville jeg nok ikke sidde her og fortælle det her”, skrev hun tidligere på Facebook.
”Jeg har lyst til at forsvinde ind i en hule og ikke tale med nogen. Det er umuligt at flygte fra det her. Når man ser andre 2-årige, når man går forbi hendes soveværelsesdør hver dag, når man ser hendes legetøj samme sted hver dag. Der er ingen steder at flygte hen. Jeg ville ønske, jeg havde mere tid med hende. Det gør jeg virkelig. Det, der skete, er så grusomt. Jeg mærker en masse vrede. Vrede er normalt, det er, når det bliver raseri og bitterhed, at det tynger dig”, fortsatte hun.
Rachael Leader er kendt for at have været med i og ledt efter kærligheden i tv-datingprogrammet “First dates hotel” (“Første date”).
Det her er helt forfærdeligt! Hvordan kan man gøre sådan mod din egen datter? En uskyldig pige, der ikke kan forsvare sig selv.
Det er virkelig tragisk.