En 26-årig mand skal seks år i fængsel fra at have rystet sin seks uger gamle datter så voldsomt, at hun døde af det.
Det er netop blevet afgjort af Vestre Landsret, skriver Anklagemyndigheden på Twitter.
Mellem jul og nytår 2016 var den dengang 25-årige mand fra Vejle alene med sin lille datter for første gang. Ifølge Vejle Amts Folkeblad har han forklaret, at han havde leget med sin seks uger gamle datter og blandt andet kastet hende op i luften og grebet hende igen.
Mens de to var alene, sov den lille pige meget af tiden, og faren opdagede først, at der var noget galt, da hun pludselig holdt op med at trække vejret og blev blå i ansigtet.
Straffen på seks år er en skærpelse af de 3,5 år, faren oprindeligt blev idømt af retten i Kolding.
Nævningeting i VL finder 26-årig mand skyldig i rystevold mv. mod sin 6 uger gamle datter, der døde af volden, begået mellem jul og nytår 2016 i Vejle. Straffen skærpet fra fængsel i 3½ år til fængsel i 6 år. #anklager
— Statsadvokaten i Viborg (@AnklagerSAV) June 27, 2018