Når det kommer til klassiske tv-serier, der rører os dybt, findes der få, der er lige så specielle som miniserien “Tornfuglene”.
I 1983 blev vi introduceret for denne storslåede fortælling, som stadig berører seere den dag i dag, selvom det er mange år siden, den sidst blev sendt. Men selv i et så elsket mesterværk blev der begået fejl, som produktionen forgæves forsøgte at skjule.
Mange af os har en favoritserie, som vi kan se igen og igen.. Vi kender hver eneste scene, ved præcis hvad der sker, og alligevel rammer følelserne os lige så hårdt hver gang. Vi ved, hvornår tårerne vil trille, og hvornår hjertet vil knuses, men vi kan simpelthen ikke lade være med at se det igen.
Sådan har jeg det med “Tornfuglene”.
Selvom serien kun består af fire afsnit, føles det som meget mere, fordi der sker så utrolig meget på én gang. Følelsesmæssigt er der materiale nok til mindst ti afsnit, og hver gang jeg genser, mærker jeg de samme stærke følelser.
Og jeg er langt fra den eneste, der har det sådan.
Serien vandt seks Emmy-priser og syv Golden Globes, og den regnes stadig blandt verdens mest populære og elskede serier. Hvilket ikke er overraskende, når man tænker på de fantastiske præstationer fra Rachel Ward og Richard Chamberlain.
Den forbudte kærlighed, der fangede os alle
Hvem holdt ikke vejret, mens Fader Ralph og Meggies kærlighedshistorie udfoldede sig? Det var forbudt, farligt og umuligt, men alligevel håbede vi alle på, at de en dag kunne få hinanden og finde lykken sammen.
De mødte hinanden, da Meggie stadig er barn. Da den irskfødte Fader Ralph de Bricassart ankommer til New South Wales i Australien, ændres hans liv for altid. Han møder Mary Carson, en velhavende, men bitter ejer af fårestationen Drogheda, som ligger nær byen Gillianbone.
Mary Carsons bror, Paddy Cleary, flytter med sin familie til Drogheda for at arbejde som forvalter, og Fader Ralph bliver hurtigt en nær ven af familien. Han udvikler især et særligt bånd til familiens eneste datter, den 9-årige Meggie.
Mange år senere, da Meggie er blevet voksen, genforenes de, og deres forbudte kærlighed kan ikke længere ignoreres.
Men selv i en så elsket klassiker, er der faktisk begået en del fejl undervejs.
Flere trofaste fans har gennem årene bemærket små detaljer, der ser ret så uheldige ud, når man først opdager dem. Her er nogle fejl, som slap igennem nåleøjet og faktisk blev en del af serien – selvom de ikke burde have gjort det.
Fejlene i miniserien “Tornfuglene”
Mange husker sikkert afsnittet, hvor Mary Carson bliver fundet død. Det er en følelsesladet scene, som kom bag på mange seere. Men hvis du kigger rigtig godt efter, vil du opdage, at skuespillerinden Barbara Stanwyck laver en forbudt fejl. Selvom hun skal spille død, kan man tydeligt se hendes brystkasse bevæge sig op og ned, mens hun trækker vejret, skriver IMDb.
Vi, der er trofaste fans, ved, at Meggie som barn spilles af den amerikanske skuespillerinde Sydney Penny. Når karakteren bliver voksen, overtager britiske Rachel Ward rollen. Her opstår der en bemærkelsesværdig detalje – Meggies amerikanske accent forsvinder gradvist, og Wards britiske udtale sniger sig ofte ind i dialogen.
En anden fejl, som nogle måske har bemærket, handler om geografien. Serien udspiller sig i Australien, hvor de altid har kørt i venstre side. Men i flere scener kører bilerne i højre side af vejen, hvilket ikke stemmer overens med virkeligheden.
Der er også flere produktionsfejl i serien, hvor filmholdet utilsigtet bliver synlige.
For eksempel i en scene, hvor Fiona spiller klaver, og Frank kommer ind udefra efter at have været ude i regnen, sker der en stor fejl. Hvis man kigger godt efter, kan man tydeligt se filmholdets udstyr spejle sig i vinduet – noget, der burde have været skjult.
Selv efter at have set denne ikoniske serie flere gange, må jeg indrømme, at jeg ikke havde opdaget disse fejl. Men på trods af små produktionsfejl er “Tornfuglene” stadig et tidløst mesterværk.
