Fem kvinder i slagsmål i Djurs Sommerland: Slog og rev hinanden i håret

En gruppe kvinder har muligvis været meget ivrige efter en bestem forlystelse, da de tirsdag besøgte Djurs Sommerland i Nimtofte.

Her fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at fem kvinder var kommet i slagsmål, efter de kom op at skændes ved en forlystelse i parken.

– Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, men det udvikler sig til et slagsmål mellem to grupper af kvinder. De havde slået på hinanden, og nogle var blevet revet i håret, siger kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV 2 Østjylland.

Det var dog ikke nødvendigt for politiet at adskille de to grupper, da de nåede frem. For slagsmålet var afsluttet på daværende tidspunkt.

Foto: Creative Commons/Djurssommerlanddk

De fem kvinder var i alderen fra 16 til 45 år, og de er nu blevet sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Djurs Sommerland blev grundlagt i 1981 og er ifølge deres egen hjemmeside den største af sin slags i hele Norden.

Både stor og små kan i parken få glæde af alt fra vilde forlystelser til et vandland.

Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version