Femøren-morderen taler ud: Her er hans nye udtalelser 39 år efter drabene

Makedoneren Naum Conevski sidder stadig fængslet for dobbeltdrabet på Femøren, men i en ny dokumentar holder han på sin uskyld.

Det var en af 1980’ernes største modsager, da dobbeltdrabet på Femøren trak overskrifter, og i dag sidder manden bag stadig fængslet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.

Makedoneren Naum Conevski taler nu ud om sin tid i fængsel i en ny dokumentar under titlen “Låst inde for livet”, hvor han bedyrer sin uskyld.

Han er nu den person i Danmark, der har siddet inde længst tid, og det tyder ikke på, at han bliver lukket ud i nærmeste fremtid.

– Jeg har ikke gjort det. Det er falske anklager. Den person, som har gjort det, skal skydes på stedet, lyder det fra ham.

Foto: Johnny Bonne/Ritzau Scanpix

Blodbad var på vej

Det vurderes dog stadig, at Naum Conevski er for farlig til at slippe ud i offentligheden særligt, fordi han flere gange har ytret truslet og talt om “dødslister”.

I sin tid indrømmede makedoneren at have stjålet mordvåbnet, og han røbede desuden overfor sin kone, at det var tid til et “blodbad”.

Men stadig nægtede Naum Conevski, at det var ham, der havde myrdet de to drenge på Femøren den dag i maj.

Drenge truet

Inden da fyldte et stort had til danskerne hos den makedonske flygtning, og det gik altså ud over de tre drenge, der havde slået lejr på Amager.

Her dukkede han op i de tidlige morgentimer og bad drengene om at tømme deres soveposer og lægge sig på maven.

Herefter pressede han en Colt-revolver mod Dennis’ nakke og spurgte, om han skulle skyde drengen, hvortil han frygtsomt svarede nej.

Herefter skød han en af de andre drenge i lejren, hvorefter han gik videre og skød endnu en af de andre.

Frygtelig sag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!