Fire mænd forsøgte at sælge guldsmykker: Så tog guldsmeden en rask beslutning

En guldsmed fra Aalborg handlede hurtigt, da fire østeuropæiske mænd mandag eftermiddag kom ind i en guldsmed og forsøgte at sælge guldsmykker.

Her blev personalet mistænkelige, da fire mænd i alderen 21-62 år kom ind og forsøgte at sælge noget guld. Det var mændenes forklaring omkring smykkerne, som vakte personalet mistanke, og de skyndte sig derfor at kontakte politiet.

“Vi anholdt så de fire mænd, og vores efterforskning viste, at smykkerne stammede fra et indbrud i Thyholm i fredags,” fortæller Mikkel Brügmann, leder af politiets gruppe af indbrudsefterforskere i en pressemeddelelse.

De fire mænd fremstilles i dag tirsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Mikkel Brügmann roser personalet hos guldsmeden for deres opmærksomhed. Fordi de handlede som de gjorde, kan en borger ny få sine stjålne smykker tilbage, og de formodede tyve stilles til ansvar.

“Indbrud skaber utryghed, og derudover er det bare rigtig træls at få stjålet sine ejendele. Så vi lægger rigtig mange kræfter i at bekæmpe indbrud, men der er ingen tvivl om, at det har en kæmpe værdi for os – og for de forurettede i sagerne – når både erhvervsliv og private holder øjnene åbne og tager fat i os, når noget virker mistænkeligt,” siger han.

Sådan! Hvor var det godt, at personalet var så opmærksomme, så smykkerne kan komme tilbage til deres retmæssige ejer. Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, hvis du også vil hylde personalet! 

Exit mobile version