Flere borgmestre har vaccineret deres egne familier før plejepersonalet

I sidste uge afslørede SVT Nyheter Sörmland, at en leder på et plejehjem, i den svenske by Eskilstuna, fik sin egen familie vaccineret mod covid-19 før personalet.

Det er nu blevet opdaget, at chefen ikke er den eneste, der har ladet pårørende gå foran personalet i vaccinationskøen.

“Pleje- og velfærdsadministrationen tager det, der er sket alvorligt,” skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Ifølge plejehjemmets regler, skulle alle beboere i Eskilstuna vaccineres mod covid-19 efter nytåret.

I henhold plejehjemmets regler skulle personalet på stedet vaccineres, hvis der var overdoser, og alternativt skal personale, der ikke er der, tilkaldes.

Men ved den pågældende bolig lod lederen doserne gå til sine pårørende i første omgang, og personalet blev efterladt uden vaccine.

Flere ledere afsløret

En intern undersøgelse af Eskilstuna kommune viser nu, at yderligere tre ledere har ladet deres pårørende gå foran personalet i vaccinationskøen.

– Der er yderligere tre sager, der er kommet frem i gennemgangen, siger Carl-Fredrik Movitz, som er kommunikationmedarbejder hos Eskilstuna kommune, til SVT Sörmland.

Da SVT talte med medarbejderne fra boligen, fortalte de, at de var irriterede over, at de ikke fik mulighed for at blive vaccineret

Ifølge Carl-Fredrik Movitz bliver afsløringen taget alvorligt, selvom det ifølge ham kun er tale om en håndfuld doser, der er gået til ledernes pårørende i stedet for plejepersonale, som de burde have været til.

– Der er meget få i det store billede, men det undskylder ikke noget, siger han.

OUH-direktører fik vaccine før frontpersonale

Senest er det også i Danmark kommet frem, at direktører fra Odense Universitets Hospitalet har fået lov til at komme forrest i vaccinekøen.

Til Fyens Stiftstidende forklarer OUH-direktøren dog, at de var nødsaget til at give vaccinen, da de ellers ville udløbe:

– Jeg vil gerne undskylde, at det nu kan så tvivl om, hvorvidt vi har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Men vaccinerne var på vej til at gå til spilde, og det var i den kontekst, vaccinerne blev accepteret af de tre direktører, forklarer han, sagde han til Fyens Stiftstidende.

Viktor Hård, som er afdelingsleder for plejehjemet i Eskilstuna kommune, bekræfter hændelsen, der er foregået i Sverige. På samme måde som direktørerne i OUH fortæller han også, at vaccinerne er givet for, at de ikke skulle udløbe.

Han fortæller til det svenske medie SVT, at de ikke kan tvinge nogen til at tage vaccinen, og når der er doser til overs, så er det en “kamp mod uret”.

Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen vil begivenhederne nu blive undersøgt. Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Del gerne dine tanker med os i kommentarfeltet på Facebook.