Shutterstock

Flere dyreinternater modtager efterladte dyr: Nu kommer de med et opråb

Flere og flere dyr bliver efterladt i naturen, fortæller internatchef.

Det er desværre en skræmmende statistik, Dyrenes Beskyttelse kunne fortælle om, da dyrepasser Carina Løkkegaard og internatchef Karina Fisker gæstede ‘Go’ morgen Danmark’.

Det viser sig nemlig, at de danske internater modtager flere og flere dyr, der er blevet fundet efterladt.

Som eksempel havde Carina og Karina taget to marsvin med i studiet, der var blevet indleveret til Roskilde Internat. Personen, der indleverede dem, havde fundet dem i en papkasse i Ballerup.

Stigning på 35 procent

For at sætte tal på problematikken så kunne Karina Fisker fortælle, at alene i år er hele 260 dyr blevet fundet efterladt.

Ifølge hende er det en ærgerlig stigning på hele 35 procent i forhold til sidste år.

Hertil kunne hun også fortælle, at der lige nu er omkring 2000 registrerede dyr på landets internater.

Udover de 260 dyr, der er blevet fundet, så nævner Karina Fisker, at man også skal huske på de efterladte dyr, der desværre ikke bliver fundet.

Og der er desværre flere årsager til den triste statistik, mener Karina Fisker.

Artiklen fortsætter under billedet…

Marsvin
De to marsvin er ikke relateret til historien. Foto: Shutterstock

Ved ikke hvad man går ind til

I ‘Go’ morgen Danmark‘ peger hun på, hvor nemt det er at finde sit nye kæledyr på sider som Den Blå Avis, hvor der ikke bliver stillet så mange spørgsmål, men problemet er, at de fleste ikke ved, hvad de går ind til, og hvor stort et ansvar det kræver, når folk anskaffer sig kæledyr.

Det drejer sig om alt fra marsvin til skildpadder og høns.

Derfor kommer internatchefen med et opråb til dem, der overvejer at skille sig af med dyrene igen.

– Vi appellerer til, at folk henvender sig til vores vagtcentral 1812 og beder om hjælp, inden man står i den situation, udtaler Karina Fisker i ‘Go’ morgen Danmark’.

Hertil kommer Carina Løkkegaard også med en vigtig påmindelse til de familier, der går med tankerne om at anskaffe sig et nyt kæledyr.

Hun fortæller, at man skal huske på, at det er et forældreansvar, når man anskaffer sig et kæledyr, men at børnene selvfølgelig godt kan hjælpe til.

Du kan se hele indslaget i ‘Go’ morgen Danmark’ HER.

Hvad tænker du om statistikken? Del dit svar i kommentarsporet. Hjælp også meget gerne med at sprede Dyrenes Beskyttelses vigtige opråb ved at dele artiklen, så der forhåbentligt bliver efterladt færre dyr i naturen.

 

Læs mere om...