Debutanterne strålede mod Schweiz. Det kan vi også takke den midlertidige landstræner for, som sendte dem i kamp.
Dette er en kronik. Holdningerne heri er skribentens egne.
Torsdag kom dagen, som mange nok indledningsvis var spændte på, men som hurtigt blev en dag, mange frygtede.
Efter et voldsomt skuffende VM samt et EM, hvor vi godt nok gik videre fra gruppen for herefter at blive elimineret, så blev det meldt ud, at Kasper Hjulmand stoppede som landstræner.
Personligt var jeg også selv en af dem, der talte for udskiftningen.
En forfærdelig situation
Sammenlagt blev det nemlig til flere år uden en slutrundesejr, og det er simpelthen ikke tilfredsstillende nok, når man var semifinalist ved EM i 2021 og havde en plads i top 10 på listen over de bedste hold i verden.
Læg hertil resultater som en kneben 2-1 sejr over verdens dårligste hold, San Marino, oven i hatten.
Valget er dog endnu ikke faldet på en permanent trænerløsning, hvorfor det i stedet skal være Hjulmands assistent, Morten Wieghorst, der skal lede de dansker tropper frem til årsskiftet.
Desværre nåede han blot lige at udtage truppen til kampene mod Schweiz og Serbien, før en trist melding kom fra DBU.
Det viste sig, at Wieghorst havde sygemeldt sig med stress-symptomer.
Inden landskampen talte jeg med Thomas Gravesen, og han var ikke bleg for at kalde det en forfærdelig situation.
– Jeg er bare spændt på at se, hvad det her landshold bringer. Det er en kaos-situation. En forfærdelig situation, vi er havnet i med Morten Wieghorst, der er blevet syg, men så sandelig også med landsholdets vikar.
Det var i den grad en vikar, vi havde ved roret torsdag i form af landsholdets dødboldsspecialist Lars Knudsen samt vikarierende assistenttræner Daniel Agger.
Hertil lød det også fra Gravesen, at han blot håbede på at se et landshold, der kunne klare sig.
Og det må man da sige, at de gjorde. Det viser resultatet på 2-0 i hvert fald.
Forfriskende med flere chancer
Allerede ved landsholdsudtagelsen var jeg en af dem, der trak på smilebåndet.
Det glædede mig nemlig utrolig meget at se nogle nye navne på holdkortet.
Det samme gjorde sig gældende under EM i 2021 (og på sin vis også inden). Spillere som Andreas Skov Olsen og Mikkel Damsgaard var skønne at se dengang blive inkluderet under Hjulmand, men med tiden var det som om, at man låste sig for meget fast, når det kom til alternative løsninger.
Godt nok har Morten Hjulmand spillet sig ind i startopstillingen, hvilket danskerne uden tvivl er glade for, men ellers har flere givet udtryk for, at holdet manglede ny energi.
Snakken gik også på, at den nye træner skulle turde tage beslutningen om at fjerne nogle af de lidt ældre spillere, men den beslutning tog flere af dem selv.
Både Simon Kjær og Thomas Delaney meldte således ud, at de takkede af på landsholdet.
Morten Wieghorst er så trådt til i mellemtiden, og som sagt nåede han lige at udtage en ny trup, og det var faktisk rart at se, at der blev taget lidt chancer.
Pludselig kunne man se navne som Morten Frendrup, Gustav Isaksen, Patrick Dorgu og Albert Grønbæk, og vi skal da lige love for, at de to sidste sørgede for, at man ikke lige glemmer dem foreløbig.
Begge fik debut mod Schweiz, og der må man bare sige, at indsatsen var mere end godkendt.
Starten var søvndyssende
Det startede godt nok lidt sløjt for hele holdet til trods for, at vi var blevet lovet et aggressivt landshold. Heldigvis blev det dog bedre i løbet af anden halvleg.
Lidt ærgerligt var det at se et Parken, der ikke var udsolgt, men de fremmødte sørgede da alligevel for god støtte og god stemning.
Første halvleg kan dog hurtigt ryge i glemmebogen, hvor den største chance tilfaldt Kasper Dolberg, der uden tvivl skulle have scoret. En scoring havde dog ikke sikret ham en fast plads i startopstillingen, da man må antage, at Rasmus Højlund napper den, når han bliver klar igen.
Som sagt fik Albert Grønbæk muligheden fra start, og den tillid udnyttede han næsten til perfektion.
Dejligt var det at se en ung, offensiv spiller, der så ivrigt søgte afslutningerne og som ikke var nervøs over at skulle træde ind på den store scene. Han blev ligeså valgt til Man of the match af publikum i Parken.
Hvor pokker var Grønbæk under EM, da Danmark manglede offensive kræfter?
Undervejs fik vi også stiftet bekendtskab med Patrick Dorgu, og ham glemmer danskerne da heller ikke lige foreløbig.
Mindre end ét minut skulle han være på banen, før han med sin allerførste berøring sendte Parken i en euforisk stemning.
19 år gammel. Sikke en debut. Velkommen til, Patrick.
Artiklen fortsætter under billedet…
Schmeichel er fortsat den bedste
Som bekendt blev det ikke til debut til Morten Frendrup eller spilletid til Gustav Isaksen, men det er dog stadig skønt at se flere nye spillere komme på holdkortet.
Thomas Gravesen var også enig i, at den kommende træner skal vælge spillere, der skal kunne være med i flere år, og hvis man kigger på holdkortet, som det er lige nu, så er der kun få spillere, der virkelig springer i øjnene rent aldersmæssigt.
Her giver det mest mening at kigge på Kasper Schmeichel, der til november fylder 38, men her lød meldingen fra Thomas, at Schmeichel kun bør tages af, hvis han selv formår at spille sig af.
– Nej. Der vil ske en ændring, hvis han spiller sig af. For mig skal Kasper Schmeichel spille sig af holdet. Han får chancen fra starten mod Schweiz, og hvis han står til nul og spiller, som han plejer og ikke laver fejl, så har han ikke spillet sig af det danske landshold. Så der er ingen grund til at skifte, hvis der står en målmand, som er dygtig nok.
Med den udtalelse og Kaspers præstation i mente, så kan man kun give Gravesen ret. Schmeichel er fortsat Danmarks bedste keeper.
Hvad vil fremtiden bringe?
De andre er selvfølgelig Jannik Vestergaard og Christian Eriksen, og det er her, det bliver en anelse udfordrende.
Jannik spillede eksempelvis en godkendt kamp, men som vi også så i situationen mod Breel Embolo, så kan fejl i bagkæden ende med at koste dyrt.
Dog spillede han stadig bedre end Victor Nelsson, der med stor sandsynlighed bliver udskiftet med Andreas Christiansen, når han er klar igen.
Christian Eriksen. Kong Christian. Vores 10’er har mange navne, og spilleren med flest kampe på landsholdet har da også en stor betydning.
Men hvad skal fremtiden bringe?
Vi ved alle, hvilke genialiteter han bringer til holdet.
Målet mod Sverige op til EM. Scoringen mod Slovenien under EM. Mod Schweiz så vi det igen i form af en smuk afleveringen, der gav den førnævnte chance til Kasper Dolberg.
Omvendt befinder han sig også bare i en utilfredsstillende situation i sin engelske klub, Manchester United, hvor den ikke står på fast spilletid.
Håber at det fortsætter
Ift. fremtidens holdkort er det selvfølgelig også værd at nævne Maurits Kjærgaard og Matt O’Riley.
Begge har dog forståeligt nok ikke kunnet spille grundet skader.
Ligeledes er det blevet bestemt, at fremtiden også byder på Pierre-Emile Højbjerg som anfører, og det ser da også ganske lovende ud.
Midtbaneslideren har længe opført sig som en ægte leder, og mod Schweiz og Granit Xhaka viste den danske anfører også, at han kan sætte sig i respekt.
Hertil var det selvfølgelig kun et plus, at han også kvitterede med en scoring.
Afslutningsvis kan vi se på vores midlertidige afløser for vores midlertidige landstræner.
Lars Knudsen har som sagt kun stået i spidsen i én landskamp, og vi ved af gode grunde ikke, hvor længe han bliver ved.
Dog har mange kaldet på friskhed, og det må man sige, at han leverede.
Morten Wieghorst tog de første chancer, da han udtog truppen, og Lars tog de næste, da han lod Albert Grønbæk starte ind, og senere sendte Patrick Dorgu på banen.
Lad os håbe, at det fortsætter, og lad os håbe, at den næste permanente landstræner er villig nok til at fortsætte i samme spor.
Det må tiden dog vise.
Hvordan synes du, at vi spillede mod Schweiz? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
