Aldi kalder et parti chokolade tilbage, fordi det ikke fremgår af emballagen, at den indeholder allergenet mælk.
Derfor risikerer man at blive syg, hvis man spiser chokoladen og lider af allergi eller intolerance over for mælk.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Der er tale om Schweizer Bio-Alpenmilchschokolade – på dansk ”Økologisk mælkechokolade”. Ved en fejl er chokoladen blevet mærket med ingredienslisten for mørk chokolade, som ikke indeholder mælk.
På grund af denne fejl fremgår det altså ikke af mælkechokoladens emballage, at der er mælk i produktet.
Det drejer sig om dette produkt:
Schweizer Bio-Alpenmilchschokolade 37%
- Nettovægt: 100 g
- Bedst før dato: 09.03.2020
- EAN-stregkode: 29041565
Chokoladen er solgt i Aldi-butikker på Sjælland og øerne.
Hvis du har købt chokoladen og er allergisk over for mælk, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider den ud eller leverer den tilbage til butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen allergiker kommer til at spise produktet!