Fødevarestyrelsen kalder kanegifler tilbage, fordi der er konstateret mug i nogle af poserne. Giflerne er solgt i butikker over hele landet!
ALDI Danmark A/S kalder flere partier kanelgifler tilbage, som er blevet solgt i butikker over hele landet.
Der er nemlig konstateret vækst af skimmel (mug) på kanelgiflerne i flere af poserne.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Væksten af skimmel betyder, at kanelgiflerne ikke længere er egnede til at blive spist af mennesker.
Det drejer sig om:
- Bagekunst kanelgifler
- Nettovægt: 300 g
- Emballagetype: Plastpose
- Bedst før dato: 21/01/2019, 28/01/2019, 29/01/2019, 04/02/2019
- EAN-stregkode: 25035865
- Produceret i: Tyskland
Kanelgiflerne er solgt i ALDI-butikker over hele landet.
Hvis du har købet kanelgiflerne, råder Fødevarestyrelsen til, at du enten smider dem ud eller leverer dem tilbage i butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen kommer til at spise de mugne kanelgifler!