Førstegangsmor og tidligere kræftpatient føder en ‘mirakel’ baby den 22/2/22 kl. 02:22

Mange hospitaler fejrer, når babyer bliver født, mens klokken slår 00.00 nytårsaften – den første nyfødte i det nye år!

Men et hospital i North Carolina, USA, fejrer en endnu sjældnere begivenhed.

Aberli Spear fødte sin datter den 22. februar 2022 klokken 02.22.

Aberli og Hank, der er førstegangsforældre, bød datteren Judah Grace velkommen på Alamance Regional tirsdag.

Den nyfødtes bedstemor kontaktede det amerikanske medie WFMY for at dele de spændende nyheder. Her kunne hun afsløre, at hendes barnebarn endda blev født på fødestue 2.

Ikke alene er datoen og klokkeslættet specielt, men den nybagte mor, Aberli, har tidligere haft kræft.

Hun kæmpede mod Hodgkins lymfom i seks år indtil 2020, og nu er hun mor til en sund lille pige.

Aberli kaldte sin datters fødsel for et “mirakel”.

‘En mirakel baby’

– Det er derfor, vi besluttede at vælge navnet Juda, fordi det betyder lovprisning, forklarer Aberli.

Efter Aberlis kræftbehandling fik parret først at vide, at de måske ikke kunne få børn, og da de overvejede at fryse hendes æg, fandt de ud af, at det var for dyrt.

Så de kunne kun bede Gud om, at de en dag ville blive forældre.

– Juda er en påmindelse om alt godt, og at Gud holder sine løfter, sagde Kristi Engelbrecht, som er barnets bedstemor.

Tillykke til Aberli og Hank med familieforøgelsen! Må jeres datters særlige fødselsdag bringe hende held og lykke gennem hele hendes liv. Del gerne denne historie på Facebook.