Et forældrepar er tiltalt i en sag om muligt seksuelt misbrug af fire personer, mens de var børn. Overgrebene skete over en otteårig periode.
En 63-årig mand og en 59-årig kvinde fra Vejen er blevet tiltalt for vold og seksuelt misbrug af fire personer, mens de var børn. Parret blev anholdt i al hemmelighed i november 2017, og nu er der rejst tiltale mod parret. De har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelse.
De to tiltalte har i perioden 1987-1994 udsat fire personer, der dengang var børn, for vold og seksuelt misbrug. Overgrebene mod børnene er foregået i Vejen-området. Ifølge DR blev børnene tvangsfjernet i 1994.
Kvinden er biologisk mor til alle fire personer, mens manden er biologisk far til to af personerne.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi omfatter anklageskriftet 17 forhold begået i perioden 1987-1994. Sagen vil blive behandlet ved et nævningeting i Esbjerg i mart og april 2019.
Ifølge TV2 nægter begge forældre sig skyldige i sagen.