Et forfærdeligt angreb på små børn fandt sted torsdag formiddag på en fransk legeplads.
Der har i dag udspillet sig en forfærdelig tragedie på en legeplads i byen Annecy i Frankrig.
Det skriver flere franske medie heriblandt BFM-tv og Le Dauphine, ligesom det også er blevet bekræftet af det franske indenrigsministerium.
Meldingerne lyder på, at en mand klokken lidt i 10 torsdag formiddag gik amok på en legeplads.
Her skulle han have angrebet og stukket flere børn og en forælder med kniv.
Artiklen fortsætter under billedet…
I kritisk tilstand
Først lød meldingen fra det franske medie Le Dauphine på, at der skulle være tale om otte tilskadekomne, men tallet skulle efterfølgende være rettet.
Opdateret fredag d. 9. juni
Der var efterfølgende forskellige meldinger om, hvor mange personer der var såret, men det er efterfølgende blevet bekræftet, at det var fire børn og to pensionister.
Børnene skulle være mellem 22 måneder og tre år gamle. Et øjenvidne stod også frem i går og fortalte, hvordan han så manden gå målrettet over til en klapvogn, hvorefter han begyndte at stikke med kniven.
Blandt børnene er et fra Storbritannien og et fra Holland, har Line Bonnet-Mathis, som er anklager i Annecy, oplyst, skriver Ritzau.
Hertil er det også blevet bekræftet, at børnene er stabile.
Det forlyder sig også, at gerningsmanden er blevet pågrebet. Hans identitet er ikke blevet offentliggjort, men det franske medie Le Parisien skriver, at der skulle være tale om en syrisk flygtning.
Hvor er det bare skrækkeligt. Hvordan kan folk finde på sådan noget! Hjælp os med at sende varme tanker til børnene og deres pårørende i kommentarsporet.