Prins Joachim flytter hele familien til Paris. Det meddeler Kongehuset i en pressemeddelse.
Prins Joachim flytter med familien til Frankrig, da han er blevet optaget på en fransk militæruddannelse. Det oplyser Kongehuset. Prins Joachim flytter sammen prinsesse Marie og parrets to børn, prins Henrik og prinsesse Athena, til Paris. Det sker allerede til sommer.
Fra september i år og frem til sommeren 2020 vil prinsen følge Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire i Paris.
Uddannelsen finder sted seks dage ugentligt og består af to dele, der afvikles ved henholdsvis Centre des Hautes Études Militaires (CHEM) og Institut des Hautes Études de la Défense Nationale (IHEDN). Det skriver Kongehuset.
Selvom prins Joachim og prinsesse Marie flytter til Frankrig, kommer det ikke til at medføre ændringer i forbindelser til deres protektioner og samarbejdspartnere.
Hvad mener du om nyheden? Giv gerne din mening til kende i kommentarfeltet.