Forskere forklarer: Derfor har vi stadig restriktioner

Rigtig mange af de allermest sårbare og udsatte har allerede fået deres covid-vaccine, og det har gjort næste fase af genåbningen mulig. Men selvom dørene til fitnesscentre og biografer åbner, skal vi stadig passe på. Hvordan kan det være?

For mange er dagen i dag, torsdag den 6 maj, en glædens dag. Landet åbner en del mere op og vi kan nu igen besøge biografer, fitnesscentre, teatre og komme til koncerter – men dog stadig med en del forbehold og restriktioner.

Men hvordan hænger det egentlig sammen? Hvorfor skal vi stadig passe så meget på, når mange af de allermest sårbare i risikogruppen allerede har fået deres vaccine?

DR har talt med en række eksperter, som belyser netop dét spørgsmål.

Christian Wejse, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet forklarer, at det først om fremmest handler om, at der stadig er nogle sårbare, som endnu ikke har fået deres vaccine.

Foto: Shutterstock

– Selvom en stor del får meget milde forløb, så kan man også få alvorlige forløb, selvom man er yngre. Og især har vi stadigvæk mange i aldersgruppen 50-65, som har lavere risiko end de ældste, men der er stadig en del af dem, der kan få alvorlige forløb og blive indlagt, siger han til DR.

De fleste ældre danskere er vaccineret – men også yngre kan dø

En anden væsentlig pointe fra eksperterne er, at Corona-virussen ikke kun kan få alvorlige konsekvenser for ældre borgere.

– 90 procent af danskerne over 70 år har fået minimum første stik af vaccinen, men det er ikke kun dem, der skal beskyttes, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi hos Københavns Universitet, til DR.

– Det er ikke kun folk over 70 år, der dør af corona, slår han fast.

Han bakkes op af Allan Randrup, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, som er ‘godt træt’ af, at nogen mener, at alle de sårbare er færdigvaccinerede, og han uddyber:

– Før vi har færdigvaccineret alle over 50, så skal vi faktisk hen i begyndelsen af juli, så på den måde er vi langt fra i mål, siger han til DR.

De unge skal også passe på

Jan Pravsgaard Christensen minder også om, at restriktionerne ikke kun er til for at forhindre alvorlig sygdom og dødsfald, da selv helt unge mennesker kan blive så syge, at det får langvarige konsekvenser.

– Der er stadig helt unge, raske mennesker, der ikke nødvendigvis bliver så syge, at de skal indlægges, men de bliver så syge, at de får langtidsvirkninger, som at de kan ikke trække vejret, eller at de ikke kan koncentrere sig, siger han til DR.

Hans kollega Christian Wejse udpensler også helt konkrete grunde til. hvorfor de unge fortsat skal passe meget på, og nævner koncentrationsbesvær, ekstrem træthed og muskelsmerter som nogle af de mén, også helt unge mennesker kan få.

Nye sårbare personer

Der kommer hele tiden flere folk i risikogruppen i takt med at folk bliver syge med andre sygdomme og eksempelvis skal undergå operationer og kræftbehandling.

Og særligt kræftpatienter nævner alle forskerne overfor DR, da et forskningsprojekt fra Odense Universitetshospital viser, at nogle kræftpatienter ikke udvikler et målbart antistofrespons efter vaccination mod covid-19.

I projektet har 500 patienter deltaget, og af dem er 10 procent blevet undersøgt, det vil sige 50 patienter. En tredjedel af dem ser ikke ud til at udvikle et målbart antistofrespons efter vaccination mod covid-19.

Det er foreløbige resultater men dog noget, som også er medvirkende til, at forskerne opfordrer til fortsat at overholde restriktionerne.

Hvad er dine tanker om genåbningen og de vedvarende restriktioner? Del gerne i kommetarsporet under artiklen på Facebook.