Forsvundne Joseph Bellamy fundet død

I december 2024 blev den 18-årige Joseph Bellamy meldt savnet.
Nu er hans lig blevet fundet.

Den unge mand, 18-årige Joseph Bellamy, forsvandt sidste år i Northington i Gloucestershire i Storbritannien. Det skete, efter at han havde forladt sit hjem i Caldicot, Monmouthshire, i begyndelsen af december. Hans forsvinden tiltrak sig hurtigt stor opmærksomhed, og politiet begyndte at lede efter Joseph.

Det sidste fingerpeg om hans færden kom fra et overvågningskamera, hvor han blev fanget på cykel. Han blev set på sin røde cykel, som senere blev fundet af politiet. Nu, efter måneder med usikkerhed og bekymring, er hans lig også blevet fundet i nærheden af Northington i Gloucestershire.

– Liget af en teenagedreng blev fundet nær Northington i Gloucestershire søndag den 9. marts. Han er nu blevet identificeret som Joseph Bellamy, 18 år, som blev meldt savnet i december 2024, siger politiet i en officiel udtalelse ifølge Mirror.

Joseph Bellamy fundet død

Familien, som gennemlever et mareridt, som kun få kan forestille sig, er blevet informeret af politiet om, at Josephs lig er blevet fundet. De er i dyb sorg og har udsendt en erklæring, hvor de beder om at få lov til at sørge i fred i denne utroligt svære og smertefulde tid.

På Facebook har familien delt deres taknemmelighed over for alle, der har hjulpet i eftersøgningen af Joseph.

“På vegne af min familie og mine venner vil vi gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed over for alle de venlige beskeder, gaver, kort, blomster og den overvældende udstrømning af kærlighed og støtte fra offentligheden efter tabet af vores kære Joseph. Han var en virkelig bemærkelsesværdig ung mand, som rørte så mange hjerter, og det vil hans arv fortsat gøre. Vores liv vil aldrig blive det samme igen,” skriver de.

Hvil i fred, Joseph. Vores tanker er hos familien i denne svære tid.

LÆS OGSÅ: