Imago/Ritzau Scanpix

Franskmændene revser Jonas Vingegaard: Kæft, hvor er han kedelig

Det er ikke alle, der er lige så begejstrede for danskeren, som vi er.

Herhjemme kan han nærmest gå på vand.

Jonas Vingegaard er en ægte kæledægge, der ligger højt placeret på listen over danske sportsstjerner, som vi bare ikke kan få nok af.

Med to Tour de France-sejrer samt sit rolige sind er det da også forståeligt, hvordan det har lykkedes ham at vinde vores hjerter.

Det er dog ikke alle, som han har overbevist. Flere går nemlig så langt som at kalde danskeren kedelig, udtaler B.T.s cykelkommentator Frederik Gernigon i mediets podcast ‘Touren på Bagsædet’.

Vi er nået til 10. etape under årets Tour de France, og som det også har været tilfældet de seneste par udgaver, så løber danskeren med meget af opmærksomheden.

Mandag var der hviledag, og her åbnede Jonas Vingegaard for første gang op for det forfærdelige styrt, som skete tilbage i april, hvor han blev indlagt med et brækket kraveben, brækkede ribben samt en punkteret lunge.

Blandt andet fortalte cykelrytteren, at både ham selv og hustruen Trine frygtede, at han skulle dø.

Efter styrtet kom hans holdkammerat også med en anden trist afsløring.

Får meget kritik

Derfor er der mange, der slet ikke havde troet, at han ville være med ved årets Tour de France, og alene hans tilstedeværelse bør derfor roses.

Man kan dog ikke undgå at se på det rent sportslige, nu hvor han er med og kæmper om en podieplads, og det har altså også åbnet op for kritikken.

Det er nemlig ikke alle, der er lige begejstrede for danskeren.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jonas
Jonas Vingegaard. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Alt for passiv

Søndag udspillede sig noget af et grusdrama, og det var en særlig passiv taktik, som danskerens hold benyttede sig af.

Det fik blandt andre Tadej Pogacar og Remco Evenepoel til at kritisere Visma-Lease a Bike og danskeren.

Og det er altså ikke kun konkurrenterne, der kritiserer Visma og Jonas Vingegaard.

B.T.s cykelkommentator Frederik Gernigon kan således fortælle i mediets podcast ‘Touren på bagsædet’, at han bliver overdynget med kritiske beskeder om Jonas Vingegaard.

– Jeg har et hav af franske venner, der bliver ved med at skrive til mig under Touren. De skriver: “Kom nu, Vingegaard. Hold kæft, hvor er han kedelig”, og det skal de være velkomne til.

Ifølge eksperten skal man nemlig respektere, at der findes forskellige stilarter og taktikker, og så mener han også, at det kræver noget attitude ikke at fortsætte sit angreb, som Pogacar og Evenepoels ellers ønskede.

Hvad tænker du om kritikken af danskeren? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.