Tweet about this on Twitter Pin on Pinterest Share on Facebook

Fremmed gramsede 20-årig pige mellem benene i byen – så viste hun at han ikke havde en chance

Det er desværre alt for almindeligt, at kvinder, især unge piger, kommer ud for, at mænd synes, at de har ret til at tage på dem uden at have fået lov. En af de mange piger, som har anmeldt tilfælde af forulempelser, er 20-årige Ellen Brantemo. Hun kommer fra den svenske by Vimmerby, og da hun var ude for at more sig i byen en dag, kom en fremmed mand og tog et fast greb om hendes underliv. Hvad han ikke vidste var, at han ikke havde en jordisk chance mod den 20-årige pige. 

Episoden udspillede sig i sommer, da Ellen brantemo var ude for at have en sjov aften sammen med sine venner. Pludselig blev den gode stemning helt ødelagt. 

En fremmed mand kom hen til dem og tog sig friheden til at rage på Ellens krop. Uden varsel tog han et fast greb om hendes underliv, men i stedet for at blive bange blev Ellen rasende. Hun sagde meget tydeligt fra overfor manden, som stak af – og Ellen fulgte straks efter ham. 

“Det var ikke en selvfølge. Jeg forsøgte at tale med ham, men så løb han væk, og så fulgte jeg efter. Fordi det hele skete meget hurtit, reagerede jeg rent instinktivt”, siger Ellen Brantemo til Dagens Vimmerby

Facebook/Ellen Brantemo

Til mandens store overraskelse fik Ellen fat i ham og skubbede ham op mod en væg, til vagterne på stedet kom og tog over. Ellen meldte manden til politiet, men havde faktisk ikke de store forhåbninger om, at manden ville blive dømt. 

Men det gjorde han!

“Det føles fantastisk, at han blev dømt. Det har været en hård retssag, så det føles godt ikke at have kæmpet forgæves. Det er en sejr for mig”, siger hun. 

I sidste uge kom den endelige dom. Foruden den seksuelle krænkelse er manden blevet dømt for overfald, fordi han også tog fat i Ellens arm og vred den om på ryggen. Straffen blev en erstatning på 6 000 svenske kroner (ca. 4 600 danske kroner) og samfundstjeneste. 

“Jeg er stolt over, at jeg turde, og det føles som om, at jeg gjorde det rigtige, hvilket jeg nu også har fået bekræftet. Man må stå fast”, siger Ellen til Dagens Vimmerby. 

20-årige Ellen viste tydeligt, at det er helt uacceptabelt at tro, at man bare kan rage løs på kvinder uden at have fået lov. Selvom det var ubehageligt, stod hun fast på alle kvinders vegne og vandt i retten. Del gerne for at hylde denne stærke pige.