Frisør i Herning tilbyder gratis jule-makeover til hjemløse: ”Penge betyder ikke alt”

Foto: Privat

Julen og næstekærlighed hænger uløseligt sammen. Det har en frisør fra Herning i hvert fald forstået.

30-årige Dina Ashur er de sidste to søndage kørt på arbejde, selvom hun havde fri, og det vil hun fortsætte med at gøre alle søndage i december.

Det gør hun af en hel særlig årsag. Hun ønsker nemlig at glæde byens hjemløse, der normalt ikke har råd til at blive forkælet med en tur til frisøren.

-Jeg tilbyder dem gratis klipninger og en hårvask, så de får fornemmelse af, at der bliver taget hånd om dem. Samtidig får de også noget varmt at drikke, siger hun til Newsner Danmark og fortsætter:

-Vi er mennesker, og vi skal have lov til at få flere muligheder, som ikke behøver at koste noget, for penge betyder ikke alt, forklarer hun.

Hun bruger en times transport sammenlagt på at køre frem og tilbage fra hendes hjem i Holstebro til Herning, hvor hun ejer en frisørsalon.

Og hendes dør er ikke kun åben for dem, der gerne vil have studset håret.

-Selv hvis de ikke vil blive klippet, så må de gerne komme ind til en lille snak, lyder det fra Dina Ashur.

Initiativ taget godt imod

Dina Ashur har allerede haft en række hjemløse på besøg:

-Bare i går var der 10-11 stykker, der benyttede sig af det, siger hun.

Og de mange hjemløse, der får en kærlig tur med saksen, har bestemt været glade for hendes hjertevarme tilbud.

-De har taget helt vildt godt imod det. Til at starte med kunne man godt mærke på dem, de synes, det var grænseoverskridende, men så var der en, som nød det så meget, at han faldt i søvn. En anden tog over til en taske butik for at købe en julegave til mig som tak.

Ovenstående er gaven som hun har fået fra en af de hjemløse, hun klippede kvit og frit.

Flygtning fra Iraq

At hun i dag er i stand til at hjælpe andre mennesker og give tilbage til samfundet er noget, der har stor betydning for hende.

Dina Ashur kom selv til Danmark som flygtninge, da hun var knap syv år gammel. Hun fik dengang en varm velkomst, og derfor vil hun gerne være med til at give igen:

-Man kom til et fremmed land og kendte ikke til sproget eller noget som helst, og så får du serveret alt. De mennesker jeg hjælper nu, har jo i deres tid været med til at hjælpe mig igennem deres skat, som de har betalt, da de arbejdede dengang, siger hun til Newsner Danmark og fortsætter:

– De har jo også været helt normale mennesker. Der er bare nogle ting, der er gået galt i livet, og hvis man kan hjælpe dem med kærlighed, så hvorfor så ikke gør det, forklarer hun.

Hun åbnede sin frisørsalon ‘Salon Gloria’ i Herning for knap et halvt år siden, men hun er ikke i tvivl om, at hun gerne vil hjælpe igen til december næste år.

Hvor er det flot. Hjælp os gerne med opmuntre hende og dele det gode budskab ved at sende en hilsen i kommentarsporet på Facebook.

Exit mobile version