Gavmild restaurant: Gratis mad til hjemløse i hele december måned

Julen er hjerternes tid og handler om næstekærlighed. Det udsagn lever de i den grad op til hos Herlev Kebab og Pizza, som giver gratis mad og drikke til hjemløse i hele december måned.

Det er brøderne Gökhan og Hasan Bilen, der ejer restauranten, og som har fået den gode idé.

– Vi har gjort det før, men det var kun juleaften, den 24. december. Men der er så mange arrangementer for hjemløse lige præcis den dag, at vi besluttede os, vi heller vil give lidt, men over flere dage, siger Gökan Bilen til Newsner.

Hjemløse kan altså kigge forbi Herlev Kebab og Pizza hele december måned, hvor de kan få et måltid bestående af et pitabrød med shawarma og en sodavand.

Et tilbud, som nogle hjemløse, allerede nu har gjort brug af.

– Vi er tyvstartet lidt, fordi nogle hjemløse troede allerede, at de kunne få et gratis måltid for et par dage siden. Og der kan vi altså ikke bare sende dem tilbage, så de har bare fået mad, uden vi har nævnt, at det først starter den første december, forklarer 36-årige Gökan Bilen.

Foto: Herlev Kebab og Pizza/Facebook

“Det glæder os at glæde andre”

Brøderne har delt den gode nyhed med Husforbi, så de kunne orientere deres medlemmer, og det virker til, at budskabet er nået videre.

For selvom tilbuddet ikke gælder endnu, er der dagligt ti personer, som kigger forbi restauranten

– Folk kommer gerne langvejs fra. De hjemløse fortæller det også til hinanden. De er glade og meget taknemmelige.

Netop taknemmeligheden er en drivfaktor for brøderne, der gerne vil hjælpe og give til andre.

– Man får glæden ved at se andre glade, siger Gökan Bilen.

– Vi hjælper gerne folk i nød, og vi vil også rigtig gerne opfordrer andre til at gøre det.

“Vi passer på dem, der passer på os”

Det er ikke første gang, at Herlev Kebab og Pizza har fundet pengepungen frem til gavn for dem, der har ekstra meget brug for det.

Tilbage i marts, da Mette Frederiksen for første gang lukkede Danmark ned, og der var travlt på de danske hospitaler, valgte restauranten at sige tak til sundhedspersonalet ved at give gratis frokost til dem.

– Vi hjælper gerne folk. Vi er tæt på Herlev Hospital, og der var meget belastning der, så tænkte vi, at det er det mindste, vi kan gøre.

“Som et stort TAK til alle de modige læger og sygeplejersker vil vi hos Herlev Kebab og Pizza gerne sørge for, at I kan få noget mad efter en lang arbejdsdag eller i jeres pause”, skrev de blandt andet på deres Facebook-side.

Du kan læse hele indlægget nedenfor:

Foto: Facebook