Arkivfoto: Shutterstock

Fisk kaldes tilbage landet over: Risiko for allergisk reaktion

Fødevarestyrelsen kalder et glutenfrit fiskeprodukt tilbage, som er solgt i butikker over hele landet. Prøver har nemlig vist, at det indeholder for meget gluten.

Royal Greenland tilbagekalder glutenfri fisk, fordi analyser har vist et for højt indhold af gluten i produktet.

Personer, som lider af allergi eller intolerance over for gluten, kan derfor opleve gener, hvis de spiser denne fisk.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Fødevarestyrelsen

Det drejer sig om:
Levevis sej panetter, glutenfri

  • Nettovægt: 330g
  • Produktionsdato 30.03.2019
  • Bedst før dato 24.03.2020
  • Lot nr.; L9089
  • EAN: 5740301143963.

Fisken er solgt i Bilka og Føtex-butikker over hele landet.

Hvis du har købt fisken og lider af allergi eller intolerance over for gluten, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider den ud eller leverer den tilbage i butikken.

Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen glutenallergikere kommer til at spise fisken!