Den 36-årige tv-vært Petra Nagel har netop afsløret, at hun er gravid med sit andet barn.
For tiden kan man opleve Petra Nagel som vært på ‘Go’ Aften Live’, hvor mange danskere hver dag ser med. Tidligere har danskerne kunne se tv-værten i meget mere personlige programmer såsom “Petra dater hele verden” eller “Petra får en baby”. I sidstnævnte program kunne man følge Petra Nagel under hendes graviditet med sønnen Pelle Emil, som kom til verden i april 2018.
Men nu er tv-værten kommet med en dejlig nyhed, for hun skal være mor igen. Det har hun offentliggjort på Instagram, hvor hun holder et scanningsbillede af det nye familiemedlem.
– Indenunder masken smiler jeg rigtig meget, skriver hun til billedet og afslører samtidigt, at den lille ny kommer til foråret 2021.
Dermed bliver hun og kæresten Asbjørn Munk forældre for anden gang.
Stort tillykke med den kommende familieforøgelse! Del for at ønske tv-værten tillykke!