Foto: Elon Musk/Twitter

GOD NYHED: Drengene fra grotte-dramaet udskrevet fra sygehus i Thailand

I dag, onsdag klokken 12, kom det lykkelige budskab: Alle drenge, der blev reddet ud af grotten i Thailand, er blevet udskrevet fra sygehuset. Ifølge lægerne skal alle drenge være klar både fysisk og psykisk til at vende tilbage til deres normale liv. Det skriver svenske Dagens Nyheter.

I forbindelse med udskrivelsen er der afholdt en pressekonference, hvor verdenspressen kunne stille spørgsmål. Nu har drengene selv fået chancen for at fortælle om deres oplevelse af redningsaktionen og indsatsen, som reddede deres liv.

– Det var et mirakel, jeg var chokeret, siger en af drengene ifølge Dagens Nyheter.

Det var den 23. juni, at tolv drenge og deres fodboldtræner forsvandt ned i grotten Tham Luang Nan Non i det nordlige Thailand. Grottesystemet er 10 kilometer langt, men åbningen var blokeret af en voldsom monsunregn, som også besværliggjorde redningsaktionen.

En hel verden holdt vejret i to uger, mens en intensiv redningsaktion udspillede sig i Thailand. Til sidst kom den fantastiske nyhed: Alle drengene samt deres træner var ude af grotten.

Isoleret efter grottedrama

Efter dramaet i Thailand var de 12 drenge samt deres fodboldtræner tvunget i isolering på et sygehus. Drengene måtte gennemgå omfattende undersøgelser, både fysisk og psykisk. De fik også antibiotika og vacciner mod rabies.

– Grunden til, at de isoleres, er, at deres kroppe forandres, efter at de har været uden naturligt lys så længe, efter bogstaveligt talt at have boet i en grotte. Visse ting går voldsomt op, visse ting går voldsomt ned. En af tingene, som ofte raser nedad, er immunforsvaret, siger Sanjay Gupta til CNN.

ความคืบหน้าประจำวันที่ 7 ก.ค.61 (12.00 น.) การปฏิบัติของชุดช่วยเหลือ (หน่วยบัญชาการสงครามพิเศษทางเรือ กองเรือยุทธการ…

Posted by กองทัพเรือ Royal Thai Navy on Saturday, July 7, 2018

Anses for at være raske

I dag, den 18. juli, blev samtlige drenge og deres træner endelig udskrevet fra sygehuset. De menes at være ved så tilpas godt helbred, at de ikke skal bekymre sig over at vende tilbage til et normalt liv.

– Vi har draget konklusionen, at de er klar fysisk og mentalt til at forlade sygehuset, og at vi ikke har noget at bekymre os for, siger en læge ifølge Dagens Nyheter på en pressekonference for verdenspressen.

“Det var et mirakel”

Ved pressekonferencen deltog alle 12 drenge samt deres træner. Konferencen var særligt arrangeret, så de kunne svare på spørgsmål fra medierne for siden at vende tilbage til deres normale liv. Ifølge Dagens Nyheter skal alle spørgsmål til drengene have været sendt ind i forvejen for at undgå spørgsmål, der kan udløse stress og ubehag.

På pressekonferencen kunne drengene fortælle, hvordan redningsaktionen var gået til. Hvordan de havde oplevet det, da de indså, at de var ved at blive reddet.

– Det var et mirakel, jeg var chokeret, svarede en af drengene ifølge Dagens Nyheter.

Hvor er det skønt, at alt gik godt for drengene og deres træner. Nu kan de endelig vende tilbage til deres almindelige liv. Del for at hylde redningsarbejdernes fantastiske indsats, som gjorde dette mirakel muligt!