Godt nyt: Corona-vaccine kan være klar allerede til december

Året 2020 har været fyldt med sociale restriktioner, mundbind og frygt for den utilregnelige sygdom covid-19, men nu er der håb for, at vi kan slutte med bedre udsigter for det nye år.

For hvis man skal tro den tyske medicinalvirksomhed BioNTechs direktør, Ugur Sahin, vil corona-vaccinen være klar og på markedet allerede til december.

Virksomheden har ifølge AFP søgt om nødgodkendelse og arbejder på højtryk for at få mulighed for at få vaccinen distribueret hurtigst muligt.

– Der er en chance for, at vi stadig kan modtage godkendelse fra USA eller Europa eller begge regioner i år, sagde Ugur Sahin, BioNTechs administrerende direktør til AFP.

Ugur Sahin er meget overbevist om, at hans vaccine er sikker. De har nemlig afsluttet et af deres forsøg, hvor 43.000 frivillige var med, 21.000 af dem fik vaccinen, og ingen fik alvorlige bivirkninger, skriver AFP.

Dansk professor maner til tålmodighed

Men den gode nyhed må ikke give for store forventninger til den kommende tid. For så vil man ifølge Jan Pravsgaard, som er professor ved Institut for Immunologi og forsker i mikrobiologi på Københavns Universitet, højst sandsynligvis blive skuffet. Der er nemlig stadig en del praktisk, man også skal have for øje.

– Du skal stadig have nødgodkendelsen og få distribueret vaccinerne, fordi de er ikke nødvendigvis i Danmark endnu, forklarer han til Newsner.

– Og Danmark skal også have en plan for, alt afhængigt af hvad det er for et produkt, om hvem vi kommer til at vaccinere først, siger han.

Ifølge professoren kan man ikke udelukke, at vaccinen muligvis kan være klar i Danmark til januar 2021. Men for at vi kan nå tilbage til de normale tilstande, kræver det, at 60-70 procent af befolkningen skal være immune.

– Optimistisk set har vi først vaccineret tilstrækkeligt lidt før sommertiden, hvor vi muligvis kan få en normal hverdag igen forklarer, Jan Pravsgaard, professor, Københavns Universitet.

Lad os alle krydse fingre for, at vi snart kan få vores normale hverdag tilbage igen.