Godt nyt: Mette Frederiksen vil åbne hurtigere op

Hvis du er en af dem, der ikke kan vente til, at landet åbner op igen, er der gode nyheder til dig.

Under en spørgetime afslørede statsminister, Mette Frederiksen, at Danmark smittemæssigt står et sted, hvor vi klarer os bedre end mange andre lande, hvilket betyder, at vi kan lempe for restriktionerne hurtigere end først antaget.

– Selv om der er gået et år, og selv om danskerne siger, at de er trætte, så holder vi ved og holder fast. Ja, fordi det er gået så godt, også her igennem vinteren, så kan vi meget vel stå i en situation, hvor vi kan åbne hurtigere, end vi havde troet, siger statsministeren ifølge Ritzau til DR.

Den 23. marts vil regeringen præsentere en langsigtet genåbningsplan for hele landet.

Det er endnu uvist, hvilke restriktioner der eventuelt kan blive lempet.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, Sundhedsminister Magnus Heunicke, Statsminister Mette Frederiksen, Justitsminister Nick Hækkerup og Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona / covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt at Regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021)

Kontakttal igen på 1

Sundhedsminister, Magnus Heunicke deler også sin begejstring med sine følgere på Twitter og opfordrer danskerne til at holde ud lidt endnu.

– Vi har endnu en uge, hvor det danske kontakttal er beregnet til 1. Det er en flot indsats af alle, målinger viser fortsat imponerende fælles fokus på retningslinjer om test, hygiejne, mundbind mm. Jeg ved det er hårdt, men det er vores nøgle til at åbne op hurtigere.

https://twitter.com/Heunicke/status/1371807608676491268/photo/1

Du kan få en udførlig status af corona-situationen i Danmark på Sundhedsstyrelsens hjemmeside lige her.

Hvad tænker du om en hurtigere genåbning? Del gerne din holdning med os i kommentarfeltet.