Godt nyt: Sydkorea vil forbyde hundespisning

Foto: Shutterstock

I et land som Danmark, hvor vi ser hunden som menneskets bedste ven, er det svært at tro på, at man nogle steder i verden i stedet anser dem som et godt måltid.

Desværre er det tilfældet mange steder – heriblandt i Indonesien, Kina og Sydkorea, hvor der intensivt bliver avlet hunde til kød-handel.

I Sydkorea vil landets præsident, der selv har en hund som kæledyr, nu ændre på dette.

På billedet ser man hunde i et bur i Tomohon, Indonesien. De venter på at blive slagtet, så deres kød kan sælges videre. Foto: Shutterstock

Ifølge mediet The Guardian har præsident, Moon Jae-in, der beskrives som en ‘hundeelsker’ udtalt følgende:

– Er tiden ikke inde til forsigtigt at overveje at forbyde forbrug af hundekød?

Det spørgsmål stilte han premiereministeren, Kim Boo-Kyum, under et møde, som de holder hver uge.

Ifølge the Guardian har flere og flere af de firbenede venner indtaget deres plads i de sydkoreanske hjem som kæledyr i stedet for aftensmad.

Ifølge siden anima.dk, der forsøger at stoppe hundemishandlingen i Sydkorea, er der en bestemt forklaring på, hvorfor landets beboere ser hunden som en delikatesse.

Det hele kan angiveligt føres tilbage til overtro.

– Nogle sydkoreanere tror desværre, at hundekødssuppen ‘boshintang’ vil nedkøle dem og give ekstra energi og virilitet i de varme sommermåneder. Denne overtro betyder, at mange hunde bliver mishandlet grusomt, skriver anima.dk

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version