Foto: Shutterstock

Godt nyt til brille-brugere: Du kan være bedre beskyttet mod corona

Det er ikke altid en fornøjelse at skulle bruge briller, men nu viser det sig, at det rent faktisk også kan have sine fordele.

For hvis dit syn kræver, at du bærer briller, eller du er typen, der husker solbrillerne, når solen titter frem med sine varme stråler, så mener de norske myndigheder, at du er bedre beskyttet mod Covid-19.

I Norge har de derfor planer om at lave en større undersøgelse for at finde ud af, om der er sammenhæng med corona og brillerne.

Det er fagdirektøren Atle Fretheim fra Center for forskning i Epidemi, der står i spidsen for undersøgelsen.

– Der er et uafklaret spørgsmål, i hvilket omfang coronavirus overføres gennem øjnene. Men noget tyder på, at folk med briller er mindre tilbøjelige til at blive smittet, siger Atle Fretheim til FHI ifølge NRK.

Foto: Shutterstock

22.000 personer skal med i undersøgelsen

Forskergruppen har nu et mål om at samle 22.000 personer, der skal medvirke i undersøgelsen.

De 22.000 personer opfordres alle til, at bære brillerne flere forskellige steder, hvor der kan være mange mennesker samlet på én gang.

– Deltagerne vil blive fordelt til enten at bruge briller, såsom solbriller, eller ikke at bruge dem. De, der vil være med, får at vide, om de skal bruge briller eller ej, når de tilmelder sig. Det bestemmes ved automatiseret lodtrækning, forklarer Fretheim til det norske medie.

Hvad tænker du om dette? Tror du, der er sammenhæng? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Læs også: 17-årige Valdemar har fundet genial løsning på udbredt mundbindsproblem – over en kvart million har allerede købt produktet