‘Go’morgen Danmark’ fylder 25 år i dag: Sådan bliver det fejret

Værtsparret Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim var de første til at stå i spidsen for TV 2 programmet Go’morgen Danmark’ tilbage i 1996.

I dag, den 2. december, fylder det populære morgenprogram 25 år.

I 1996, da programmet først ramte sendefladen, var der ifølge Billed-Bladet stor usikkerhed omkring, hvorvidt der var seere nok til et morgenprogram på kanalen.

Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Men det var der, og i dag, 25 år senere, kan programmet fejre 25-års fødselsdag.

Alle værter fejrer dagen

Fødselsdagen bliver naturligvis fejret i flot stil.

På selve dagen i dag, den 2. december, er alle nuværende ‘Go’morgen Danmark’-værter mødt på arbejde, og i dagens anledning sendte redaktionen live fra ved 7-tiden og helt frem til klokken 11.

Torsdag morgen og formiddag på TV 2 bliver kun afbrudt af nyhedsudsendelser hver hele time.

Derudover får flere af programmets trofaste seere i dag mulighed for at være med på tv.

Holder du også af at se det populære morgenprogram?

Vær med til at ønske programmet tillykke med de 25 år i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!