Hæld eddike i vaskemaskinen – dette gamle trick får tøjet til at slippe for pletter og dårlig lugt

Tøjvask kan være en meget kedelig syssel, men selvfølgelig er det altid rart med nyvasket tøj. Personligt elsker jeg følelsen og duften af helt nyt sengetøj, og det tror jeg ikke, at jeg er ene om.

At vaske tøj kan dog være lidt af en udfordring – og især alle de mange råd om, hvordan man bedst vasker tøj, kan være svære at følge.

Meget af mit tøj har måtte lide en hård skæbne, fordi jeg har prøvet forskellige vaskemetoder.

Wikimedia Commons

Det er ofte lettest at følge anvisningen, som sidder i tøjet, men helt ærligt – det virker som om, at mange tøjproducenter bare vil helgardere sig, så tøjet ikke går i stykker, når det skal vaskes.

Der står jo virkelig ofte, at det kun må vaskes på 30 grader. Det er helt galt for mig, for det bliver knapt nok rent!

Men efter at være faldet over et gammelt husmortip, som min venindes mormor har brugt i årtier, bliver mit tøj nu helt rent hver eneste gang.

Derfor vil jeg gerne dele dette tip, så flere slipper for at se tøjvask som en sur pligt, der sniger sig ind på en, så snart vasketøjskurven begynder at blive for fuld. 

Hemmeligheden er hvidvinseddike. Syren i eddiken gør underværker for dit tøj på flere måder. 

Shutterstock

1. Fjerner genstridige pletter

Læg tøj med genstridige pletter i et vandbad med 0,5 dl. hvidvinseddike i 30-60 minutter og vask så efter anvisningen. Pletterne er en saga blot. 

2. Neutraliserer lugt

Dårlig lugt fra sved og cigaretrøg forsvinder med det samme, hvis du hælder lidt hvidvinseddike i skyllemiddelhullet, når du vasker. 

3. Modvirker statisk elektricitet

Visse materialer bliver let statiske, når du vasker dem, og det er ikke så rart med en bluse, som lægger sig om din krop som et pølseskind. Selv her hjælper det, hvis du tilsætter lidt hvidvinseddike i vaskemaskinen. 

4. Let af fjerne fnug og hår fra husdyr

Nogle gange vasker jeg tøjet rent, men det er stadig fyldt med hår og fnug, som tager evigheder at fjerne efterfølgende. Efter tørring er det meget lettere at slippe af med uønskede hår og fnug, som sidder fast på tøjet, hvis du har haft lidt eddike i vaskemaskinen.

Flickr

5. Mod gule pletter under armene

Har du også bemærket, at hvidt tøj kan få gule plamager under armene? Årsagen kan være sved og deodorant. Men med lidt hvidvinseddike i maskinen forsvinder pletterne.

6. Fjerner pletter fra vaskepulveret

Hæld en deciliter hvidvinseddike i hullet til vaskemiddel, og du slipper for hvide linjer på tøjet (som især er synlige på mørkt tøj), som tit kommer fra vaskepulveret. 

Pixabay

7. Ren vaskemaskine

En anden god ting at huske på er, om vaskemaskinen er ren. Det lyde måske som en selvfølge, at vaskemaskinen er ren, for den skal jo gøre tøjet rent. Men selv vaskemaskiner har brug for lidt kærlighed, omsorg og ikke mindst rengøring. Her kan eddiken igen hjælpe dig. 

Eddiken hjælper til at rengøre vaskemaskinen, hvilket kan få den til at holde længere og blive bedre til at gøre tøjet rent og velduftende. 

Pixabay

Jeg håber, at du får lige så meget glæde af disse tips, som jeg har haft. Del dem gerne videre, så endnu flere slipper for at bruge hele dagen på at vaske tøj.