De fleste ved, at det er sundt for kroppen at spise havregryn. På grund af et højt indhold af proteiner, vitaminer, kulhydrater og næringsstoffer er havregryn det perfekte morgenmåltid. Men ikke alle ved, at grynene også har helt andre egenskaber.
For vidste du, at havregryn kan hjælpe mod hudproblemer og eksem?
Ofte ordineres forskellige cremer, når man går til lægen med hudproblemer, men de kan sommetider medføre uønskede bivirkninger. Operationer, laserbehandlinger og andre former for indgreb tages i visse tilfælde også i brug, men det kan være en stor omvæltning for en del mennesker at skulle indlægges til behandling.
Derfor kan det i mange tilfælde være værd at prøve havregrynsmetoden, som er et gammelkendt husmortrick for personer, som lider af hudproblemer, hudsygdomme og eksem.
Den alternative metode er ikke vanskelig at prøve, kræver få ingredienser og kan virke ganske lindrende for folk med hudproblemer.
Havregryn i badekaret
Studier viser, at havregryn kan have en positiv effekt, hvis du lider af eksem eller inflammeret hud. For at lindre hudproblemerne skal du blot fylde en strømpe med havregryn og bade med den i badekarret.
Du kan gå til værks på flere forskellige måder, men mange har erfaret, at de kan binde strømpen fast omkring hanen, der lukker vandet ud i badekarret, således strømpen med havregrynene fungerer som et filter for vandet.
Andre binder strømpen tæt sammen ved åbningen og klemmer lidt på den i vandet, mens de bader – dette giver samme effekt, men det kan gå en anelse langsommere.
Vandet skal gerne blive lidt grumset, men eftersom havregryn jo er ganske naturligt, skal du ikke frygte for, om vandet er usundt for huden eller kroppen. Det er det nemlig ikke, det er faktisk ganske sundt for kroppen og kan lindre hudproblemer såsom eksem.
Medicinalfirmaer, læger, shamaner og endda husmødre har i årenes løb benyttet havre i cremer til huden. Den lindrende og forfriskende effekt fra havre og havregryn på huden har længe været brugt som hudpleje, men denne strømpemetode er virkelig en af de lettere og billigere derude på markedet.
Og for at være ærlig, hvem ved så virkelig, hvilke stoffer der findes i cremerne, man køber i butikken?
Men det er faktisk ikke kun havregryn, som er godt for huden – flere andre ting fra hjemmet og navnligt køkkenet kan gøre underværker.
Agurk
Hvis du vil lindre kløe med det samme, kan du benytte en agurk fra køleskabet og placere skiver af den kolde agurk på det kløende område. Agurken hjælper kroppen til at skylle gift ud, skriver Search Home Remedy.
En anden lignende metode med samme effekt er at koge agurkestykker i vand og skylle eksemen med dette.
Kokosolie
Koldpresset kokosolie er et godt alternativ til fugtighedscreme og virker godt til at bekæmpe eksem. Man skal bare smøre kroppen eller det ramte område ind i kokosolien og lade det synke godt ind i huden.
Kokosolien er desuden specielt effektiv, hvis din hud er følsom over for visse ingredienser, der typisk findes i hudplejeprodukter.
Jeg synes, det er godt at kunne anvende naturlige produkter, som man oftest har derhjemme – så behøver man nemlig ikke at købe dyre cremer.
Del gerne dette tip, så flere kan opdage dette smarte trick!