Han bryder tavsheden efter 20 år – underlig detalje bag Dianas tragiske dødsulykke

Om natten den 31. august 1997 var prinsessen af Wales involveret i en bilulykke ved POnt de L’Alma-tunnelen i det centrale Paris. Med i bilen var også prinsessens formodede kæreste, Dodi Fayed, chaufføren Henri Paul og livvagten Trevor Rees-Jones. De kørte langs floden Seine efter at have forladt et hotel, og kort efter midnat kørte bilen ind i tunellen. De blev forfulgt af ni paparazzi-fotografer og en kurér på motorcykel.

Den frygtelige ulykke skete i begyndelsen af tunnelen, da bilen slog over i højre side – og fløj tværs over vejen til venstre side af tunnelen. Der kolliderede bilen med en bærende søjle. Mens prinsessen og de andre i bilen lå hårdt sårede, havde fotograferne ingen hæmninger – og fortsatte skamløst med at tage billeder.

Fayed og chaufføren døde på stedet, mens livvagten var hårdt såret. Diana blev reddet ud af vraget og kørt på sygehuset med ambulance. Men hendes skader var for voldsomme, og klokken 4 om natten erklærede lægerne prinsessen død.

Hele verden var i sorg over Dianas skæbne. ADvokaten Stanlee Culbreath, som nu er pensioneret, blev vidne til den tragiske ulykke. Han valgte ikke at fortælle noget i respekt for Dianas sønner, William og Harry.

Men nu – snart 20 år senere – vælger han at fortælle sin historie.

Og han er meget kritisk overfor den franske redningsindsats.

Den pensionerede advokat spekulerer i, om Diana kunne have overlevet ulykken – hvis de franske myndigheder havde handlet hurtigere.

– Når det nu er prinsessen, hvorfor tog det så 20 minutter eller sådan noget at nå frem til hende, og da hun var kommet fri fra bilen, hvorfor kørte de så forbi et sygehus og tog hende til et andet, siger Stanlee Culbreath til The Mirror.

– Jeg har altid mistænkt, at andre kræfter havde en finger med i spillet. Men nu, 20 år senere, spørger jeg mere end nogensinde, om det virkelig var en rigtig ulykke, siger han til The Mirror.

Han fortæller til avisen, at han først ikke opfattede, at det var prinsesse Diana i bilen. Men på stedet tænkte han på, hvorfor det tog så lang tid, før ambulancen kom. 

– Der er så mange spørgsmål, jeg stiller mig selv igen og igen, om hvordan ulykken kunne have været håndteret, og om hun kunne have været reddet, siger han.

Prinsesse Diana 1961-1997 – altid savnet, aldrig glemt.

Exit mobile version