Han holder jul for alle ensomme: Ingen skal sidde alene juleaften

Juleaften er en tid, hvor vi mødes med nære og kære. En tid af eftertænksomhed over året som er gået – og samtidigt nyde god mad og gaver.

Men for mange betyder juleaftenen noget helt andet.

Derfor har Allan Poulsen valgt at åbne sit hjem for alle ensomme og hjemløse.

Allan Poulsen har et hjerte af guld. Han har bestemt sig for at åbne sit hjem i julen – for alle ensomme og hjemløse.

Ikke nok med det, han kommer også til at byde alle på traditionel julemad og gaver den 24. december.

”Ingen skal fejre jul alene”

– For mig er det bare vigtigt, at folk ikke sidder selv juleaften. Det synes jeg ikke, nogen fortjener, siger Allan Poulsen til tv2.dk

Allerede sidste år åbnede Allan sit hjem for ensomme og hjemløse. Her kom 21 mennesker forbi og fejrede jul sammen.

Over 100 inviteret

I år har Allan valgt at gøre det lidt større. Han har fået lov til at låne et lokale af kommunen – og nu kommer hele 100 personer, som ellers skulle sidde alene i julen, til at fejre juleaften sammen. Voksne som børn er velkomne.

– Det er jo perfekt. Vi skal have noget god mad og hygge. Vi har fået arrangeret julegaver for folk og holder pakkeleg, siger Allan Poulsen.

“Selv været gennem hårde tider”

Juleaften er en højtid for hele familien, at møde nære og kære. Det er derfor Allan har valgt at byde så mange ensomme som muligt på en god jul.

–Når man ser, hvor taknemmelig folk er nogle gange, er det det hele værd. Jeg har selv haft en svær tid for et par år siden og en hård kamp for at få lov til at se min egen søn, siger Allan Poulsen.

Hvor er det bare god stil ❤️

Posted by TV 2 Nyheder on Monday, November 27, 2017

Hvilket utrolig fint initiativ at åbne sit hjem for ensomme og hjemløse til jul! Del gerne videre for at gøre opmærksom på dette. 

Arkivfoto: Wikimedia Commoms