Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Helt ny måling: Støjbergs parti står til at sende DF under spærregrænsen

Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne brager frem i meningsmålingerne. Det går ud over DF, viser ny måling.

Efter at have afsonet sin dom, er Inger Støjberg igen klar til at træde ind i Folketinget. Det er danskerne også, viser ny Megafon-måling lavet for TV2 og Politiken.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Den tidligere Venstre-minister samlede for kun to uger siden langt over de nødvendige 20.182 vælgererklæringer på under et døgn.

Fremgangen for det nystiftede parti Danmarksdemokraterne fortsætter. Det viser sig nemlig, at partiet står til at få 10,8 procent af stemmerne.

Ifølge målingen har altså flere end hver tiende dansker sat kryds ved Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne.

Ifølge TV2 består Danmarksdemokraternes 10,8 procent primært af vælgere, som i enten stemte på Venstre eller Dansk Folkeparti ved valget i 2019.

Det tyder ikke på, at Venstre går tilbage af den grund, men det ser til gengæld ikke godt ud for Dansk Folkeparti.

Allerede ved seneste måling i juni, blev Dansk Folkeparti kun målt til 3,5 procent, skriver TV2.

Siden har Kristian Thulesen Dahl, Søren Espersen, Peter Skaarup og Dennis Flydtkjær forladt DF.

Partiformand Morten Messerschmidt (DF) vil ikke stille op til interview med TV2.

I stedet udtaler gruppeformand René Christensen sig.

– Der er nogle, der lader som om, at de har taget DF’s politik, men det passer ikke. De lader bare som om. Jeg plejer at sige, at hvis man ønsker sig en Hummel-trøje, så køb den ægte vare i stedet for en billig kopi fra Kina, siger René Christensen til TV2.

Målingen blev lavet lige efter, at Minkkomissionen fremlagde vurderingen om, at Mette Frederiksen vildledte befolkningen, da hun kommunikerede beslutning om at få aflivet alle mink til pressemødet 4. november 2020.

Det har påvirket S-vælgerne. Regeringspartiet oplever derfor en tilbagegang på 9 mandater, skriver TV2.

Med 10,8 procent af stemmerne står Danmarksdemokraterne ifølge TV2 til at blive Folketingets fjerdestørste parti. Kun overgået af Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Inger Støjberg har endnu ikke framlagt sin samlede politik for partiet.

 

Læs mere om...