Her er 13 grunde til at du bør drikke kaffe hver dag

Vi danskere er vilde med kaffe. Faktisk drikker danskerne i gennemsnit 4 kopper om dagen, og det gør os til en af de mest kaffedrikkende nationer i verden!

Det er et godt valg – af mange forskellige årsager. Et stort amerikansk studie viser nemlig, at kaffe kan mindske risikoen for den farlige kræftform malignt melanom – modermærkekræft. 

Det er bare en af mange positive effekter, kaffe kan have på dit helbred. Her får du 13 gode grunde til, at du bør drikke kaffe hver dag. 

1. Kaffe forbedrer hukommelsen

Hukommelsen skal holdes i gang og trænes, siger man. En god måde at forbedre hukommelsen på et at slupre en kop kaffe i dig. Ifølge forskere ved John Hopkins University i USA booster en kop kaffe din hukommelse i minimum 24 timer. 

2. Mindsker risikoen for hudkræft

I et studie fortaget af blandt andet Harvard Medical School fulgte forskerne 112 897 personer gennem en periode på 20 år. Studiet viste, at kvinder, som drak tre eller flere kopper kaffe om dagen havde mindre risiko for at udvikle hudkræft. 

I et nyt armerikansk studie, som er blevet publiceret i Journal of the National Cancer Institute, deltog 450 000 amerikanere med lys hud. Forskerne fulgte dem gennem en periode på ti år for at se, hvem der udviklede malignt melanom – altså modermærkekræft. Studiet viste, at de, som drak mindst fire kopper kaffe om dagen, havde en 20 procent lavere risiko for at blive ramt af malignt melanom – men kun, hvis kaffen indeholdt koffein, skriver SVT

3. Kaffe beskytter mod demens og Parkinsons

Visse studier peger på, at kaffen ikke kun styrker korttidshukommelsen. Et svensk-finsk studie i Journal of Alzheimer’s Disease viser, at risikoen for at blive ramt af demens mindskes, hvis du drikker kaffe. I studiet gjorde tre kopper kaffe dagligt, at ældre kvinder fik bedre hukommelse og gjorde, at deres risiko for at blive ramt af Parkinsons sygdom blev mindsket med op til 80 procent. 

4. Det gør os venligere

Tid til lønforhandlinger? Så sørg for, at din chef får en kop kaffe inden? Amerikanske forskere udførte et eksperiment, hvor de enten gav testpersoner en kop kaffe eller en kold drik i hånden, inden de blev præsenteret for en fremmed person. Resultatet? De, der fik varm kaffe, følte større glæde over det nye bekendtskab. 

5. Kaffe beskytter mod leverkræft

En kop kaffe om dagen beskytter leveren mod kræft. Et studie, der blev præsenteret på årsmødet for American Association of Cancer Researchers i 2014, har vist, at tre kopper kaffe om dagen reducerede risikoen for at blive ramt af leverkræft med 29 procent. Fire kopper kaffe om dagen reducerede risikoen med hele 42 procent. 

© Provided by Nyheter365

6. Det fremmer præstationer og forbrænder fedt

Jeg har bemærket, at idrætsfolk tit er glade for kaffe. Nu forstår jeg hvorfor. Det sorte gulds positive effekter på fedtforbrændingen er veldokumenterede. Koffeinen påvirker stofskiftet, og flere studier tyder på, at koffein kan hjælpe dig under udholdenhedstræningen. 

7. Kaffe gør dig lykkeligere

National Institute of Health har fundet ud af, at du bliver gladere af kaffe. De, der drikker fire eller flere kopper kaffe om dagen, har en ti procent lavere risiko for at blive ramt af depression sammenlignet med personer, der aldrig drikker kaffe. 

Ifølge forskerne er det antioxidanterne i kaffe, som gør dig lykkeligere. 

8. Du kvikkes op

Ja okay, det ved du vel godt. Det handler selvfølgelig om koffeinen i kaffen. Den stimulerer centralnervesystemet og øger signalstofferne dopamin og serotonin. Den bedste tid at drikke kaffe på er mellem halv ti og halv tolv om formiddagen. 

9. Duften gør dig rolig

Findes der noget bedre end duften af friskbrygget kaffe om morgenen? Sikkert ikke. Desuden modarbejder selv kaffearomaen stress, viser studier. Duften menes at have en positiv effekt på nervecellerne og gør, at du ikke føler dig helt så presset. 

10. Kaffen er god for maven

Mange forbinder kaffe med irriteret og urolig mave. Men drikken kan faktisk også være god for maven. Mørkristede kaffebønner mindsker mavens syreproduktion. En espresso kan altså være det helt rigtige valg til en følsom mave. 

11. Kaffe forbindes med mindre risiko for brystkræft

Forskere sammenlignede forskellige livsstilsfaktorer med et regelmæssigt kaffeindtag hos kvinder ramt af brystkræft og raske kvinder i samme alder. De så, at de kvinder, der drikker kaffe hver dag, har en lavere frekvens af brystkræft en personer, der sjældent drikker kaffe. 

12. Undgå galdesten med kaffe

Tre kopper kaffe om dagen mindsker risikoen for galdesten. Harvard School of Public Health og dr. Michael Leitzmann fulgte 46 000 mænd gennem ti år og fandt en sammenhæng mellem kaffeindtag og mindsket risiko for galdesten. Forskerne mener, at koffein er nøglen – for det gør, at galdeblæren trækker sig sammen og oftere bliver tømt. 

13. Risikoen for diabetes bliver mindre

Det er den ekstremt høje koncentration af klorogensyre i kaffebønnerne, som har evnen til at sænke blodsukkeret og dermed forebygge risikoen for at få type 2-diabetes.

Flere studier viser, at folk, der drikker kaffe, mindsker risikoen for at blive ramt af sygdommen. Blandt andet viser et stort studie, at personer, som drikker syv kopper kaffe om daggen, har 50 procent mindre risiko for at blive ramt sammenlignet med folk, som kun drikker to kopper om dagen.  

OBS: Husk på, at det selvfølgelig ikke udelukkende er godt at have et overdrevet forbrug af koffein. Læs mere her: Sådan opdager du symptomerne på koffein-overdosis

Jeg elsker at drikke kaffe, men at den opkvikkende drik kan have så mange gode effekter på helbredet anede jeg ikke. 

Del meget gerne artiklen, så andre kaffeelskere kan opdage de mange fordele ved at drikke kaffe hver dag!