Her er 6 timers arbejdsdagen en opskrift på lykke

Sygedagene på Socialforvaltningen i Östersund i Sverige blev bare flere og flere. Socialrådgiverne havde det simpelthen ikke godt, når man så på sygedagene og talte med medarbejderne. Cheferne og politikerne følte derfor, at de var nødt til at gøre noget, og så indførte de seks timers arbejdsdagen. Og altind vendte, det skriver SVT.

– Jeg håber, at vi kan fortsætte, siger Jenny Andersson, en af socialrådgiverne.

For at stoppe de mange sygedage og det vaklende helbred hos socialrådgiverne, besluttede politikerne at lave et forsøg i et halvt år, hvor personalet havde arbejdsdage på seks timer – med den samme løn som før. Projektet indbefattede 18 socialrådgivere, rapporterer SVT.

Forsøget blev en kæmpesucces. Personalet fik det markant bedre, arbejdede mere effektivt og var mindre stressede.

– Jeg var effektivere i forsøgsperioden, eftersom jeg vidste, at jeg havde tid til at hente børnene. Når jeg ikke har den tid til afhentning, så tror jeg ikke, at jeg kan overskue at holde det samme tempo, siger socialrådgivere Åsa Nilsson.

Efter forsøget er socialrådgiverne nu vendt tilbage til otte timers arbejdsdage – på trods af det utroligt vellykkede resultat. På Socialforvaltningen vil man gerne fortsætte med seks-timers arbejdsdage. Men ifølge politikerne kræver det en længere prøveperiode for at se, hvordan det påvirker sygedagene.

– Vi kunne ikke se nogen forandring på sygedagene. For at kunne se sådan nogle resultater, så må vi lave et forsøg, som strækker sig over længere tid end seks måneder. Men laves der et nyt forsøg, skal vi se på det, siger Björn Sandal, som er ordfører i Socialnævnet i Östersund til SVT.

Del gerne, hvis du synes, at arbejdspladser i Danmark bør indføre en seks timers arbejdsdag!