Hospitalet har offentliggjort de første billeder af de 12 fodbolddrenge, som tirsdag blev reddet ud i friheden efter to uger i en grotte i Thailand.
De første billeder fra hospitalet er blevet offentliggjort, efter 12 unge fodbolddrenge tirsdag blev reddet ud af grotten Tham Luang i det nordlige Thailand.
Videoen blev vist på et pressemøde og viser nogle af drengene i deres hospitalssenge, hvor de blandt andet sidder og laver “peace”-tegn til kameraet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Played a short clip of the boys in hospital #ThamLuangCave pic.twitter.com/3tGPkmbTG4
— michael safi (@safimichael) July 11, 2018
Hospitalet oplyser, at drengene skal blive på hospitalet i 7 – 10 dage. Bagefter skal de blive i deres hjem i 30 dage for at komme sig.
Tirsdag bekræftede de thailandske elitesoldater Thai NavySEAL på Facebook, at alle drengene og deres fodboldtræner var reddet ud af grotten.
Det skete efter en lang og intens redningsaktion, som involverede 90 dykkere fra 13 forskellige lande og fik hele verden til at holde vejret i dagevis.
Mandag formiddag kom de første meldinger om, at fire drenge var reddet ud af grotten. Siden blev drengene lidt efter lidt hjulpet ud i friheden.
Better quality images of the boys, via @veen_th #thamluangcave pic.twitter.com/SvsuJu7wpq
— michael safi (@safimichael) July 11, 2018
De 12 drenge og deres 25-årige træner havde siddet fast i grotten siden den 23. juni, hvor de blev fanget derinde på grund af store regnmængder på stedet.
Redningsaktionen udviklede sig hurtigt til et kapløb med tiden, for at få drengene ud, inden vandstanden steg endnu mere.
Da drengene endelig var ude, blev de straks bragt på sygehuset, hvor de nu er i isolation. Læger har udtalt til CNN, at det to uger lange ophold i grotten, giver risiko for forskellige sygdomme.
Ifølge Hosam Zowawi fra University of Queensland er der risiko for, at drengene udvikler lungebetændelse og risiko for infektionssygdomme som rabies og leptospirose.
Derfor skal drengene igennem flere forskellige helbredstjek – de skal blandt andet have taget blodprøver og tjekket deres lunger og deres mentale helbred.
Del gerne denne artikel videre på Facebook for at sprede de gode nyheder!