Politiet beder om hjælp til at identificere en mand efter et røveri i Brøndby den 24. januar.
Politiet har brug for offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som mistænkes for at stå bag et røveri.
Røveriet fandt sted i Aldi på Turpinssvinget i Brøndby torsdag den 24. januar 2019 klokken 11.15.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Med en kniv truede røveren ekspedienten til at udlevere et mindre kontantbeløb, før han løb ud af butikken.
Politiet har valgt at offentliggøre to overvågningsbilleder, som blev optaget, da røveren stak af fra stedet.
Han beskrives som:
- Dansk mand.
- 20 – 35 år gammel.
- 180 – 190 centimeter høj.
- Almindelig af bygning.
- Brunt, mellemlangt hår.
- Klædt i en sort hue, sort halsedisse, mørk jakke, beige bukser, grå støvletter og grå handsker.
Hvis du ved hvem manden er, eller har andre oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne artikel, så politiet kan finde manden!